At leve med høreapparater

En blog om, hvordan du engagerer dig i livet og de mennesker, du holder af

Derfor er sund hørelse vigtig i kampen mod demens

Læsetid: 5 min.
07-11-19

Vidste du, at mere end en tredjedel af alle tilfælde af demens kan undgås eller sinkes?* Risikoen for at udvikle demens er til dels påvirket af livsstilsfaktorer, som kan reducere eller øge risikoen. Den gode nyhed er, at det betyder, at du kan træne din hjerne eller foretage ændringer i din livsstil for muligvis at kunne forebygge eller i det mindste sinke demens – og behandling af høretab er det bedste sted at starte. 

Høretab er en risikofaktor i forhold til at udvikle demens som midaldrende. Sammen med andre livsstilsfaktorer såsom rygning, depression og fysisk inaktivitet er et ubehandlet høretab det, vi kalder for en ”modificerbar risikofaktor”, hvilket betyder, at man kan gøre noget ved det. Faktisk er et ubehandlet høretab den vigtigste risikofaktor for demens, som man kan gøre noget ved. Denne artikel forklarer hvordan og hvorfor.

Træning af din hjerne er lige så vigtigt som enhver anden kropsdel

Ligesom du skal bruge dine muskler i benene, så du kan blive ved med at kunne gå, skal du også træne hjernen, så den bliver ved med at fungere godt og for at holde tilbagegangen i skak.  Din hørelse spiller en betydelig rolle, når det kommer til mentalt helbred, og derfor har vi introduceret termen BrainHearing™.

Du kan træne din hjerne på mange måder, heriblandt ved hjælp af hovedbrud, krydsord og matematiske gåder. Men disse aktiviteter er ikke tilstrækkelige, hvis du har et høretab og ikke behandler det. Et ubehandlet høretab sætter dig i højere risiko for accelereret mentalt forfald grundet den større sandsynlighed for sidevirkninger såsom social tilbagetrukkenhed.

Sådan øger høretab risikoen for demens

Når et høretab ikke behandles, kan det lede til øget risiko for demens. Det er bare én af grundene til at tage et høretab seriøst. Der er mange måder, hvorpå et høretab kan øge risikoen for demens, men her er tre eksempler:

  1. Høretab kan føre til social isolation, hvilket, grundet manglen på stimulering af hjernen gennem interaktioner, er blevet påvist som risikofaktor for demens.
  2. Høretab kan frarøve den energi, som er nødvendig for at skabe minder og tænke, i forsøget på at kompensere for den information, der mangler grundet høretabet.
  3. Høretab kan fremskynde, at hjernen svinder og skrumper ind.

Effektiv behandling af høretab kan reducere risikoen for demens
med hele 9 %

Behandling af høretab kan være mere effektivt i forhold til at reducere risikoen for demens end nogen anden modificerbar risikofaktor – heriblandt rygestop (5 %) eller at dyrke mere motion (3 %). Høretab er den primære modificerbare risikofaktor, som bidrager til demens, og ved at håndtere et høretab korrekt kan risikoen for demens reduceres med 9 %.

Når lyd trænger ind i dine ører, sendes den til hjernen, hvor den bearbejdes. Din hjerne rummer fire fundamentale funktioner, der hjælper dig med at få lyden til at give mening:

  • Din hjerne adskiller lydkilder.
  • Din hjerne genkender, hvad hver enkelt lyd er, og tilskriver den mening.
  • Din hjerne orienterer sig alt efter lydenes retning ved at bruge begge ører.
  • Din hjerne fokuserer på, hvad der er vigtigt.

Alt dette sker på én og samme tid, men for mennesker med høretab er det meget vanskeligt for hjernen at bearbejde. BrainHearing™ støtter din hjerne ved at hjælpe den med at omsætte lyden til mening, mens den bevarer lydene omkring dig. BrainHearing™ er understøttet i en lang række af Oticons høreapparater.

Læs mere om BrainHearing™ her

Tag det første skridt mod at begrænse demens

Det første skridt væk fra demens er at tage nogle forholdsregler for at mindske risikoen. Du kan stoppe med at ryge og træne mere, men som vi pointerer i denne artikel, er det bedste, du kan gøre, at behandle dit høretab. Mistænker du, at du har en grad af høretab? Hvorfor ikke tage vores korte online høretest og finde ud af det?

Test din hørelse her


*Livingston et al, 2017