Sådan

udskiftes tippen

Tipper (inklusive GripTip) kan bruges sammen med RITE og BTE-modeller med tyndslange for at opnå komfortabel tilpasning i øret.

Speakeren skal rengøres regelmæssigt. Brug kluden til at fjerne evt. ørevoks. Tippen og GripTip bør ikke rengøres. Hvis du ønsker en ren, frisk tip, skal du fjerne den eksisterende og påsætte en ny. Vi anbefaler udskiftning af tippen mindst en gang om måneden eller som angivet af din hørespecialist.

Se hvordan det gøres:

  • 1. Hold på højttaler/tyndslange og træk derefter øreproppen/tippen af.

  • 2. Placer højttaleren/tyndslangen præcist i midten af øreproppen/tippen.

  • 3. Tryk den godt fast for at være sikker på, at øreproppen/tippen sidder korrekt.

Se instruktionsvideoen for, hvordan tippen skiftes:

[iframe src="//wdh.23video.com/12841282.ihtml/player.html?token=989980474ad8d408a5b737de24af204d&source=embed&photo%5fid=12781329" width="900" height="655" frameborder="0" border="0" scrolling="no" allowfullscreen="1" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1"][/iframe]

Om øretipper

Øretipper og GripTip er engangstipper specielt tilpasset til at sætte på høreapparatets højttaler eller tyndslange, så det sidder bekvemt i øret. Udvalget af tipper går fra åbne tipper til lukkede Power-tipper. Både tipper og GripTip er lavet af et blødt gummimateriale.

Vi anbefaler, at du sætter dig i forbindelse med en hørespecialist, hvis du ønsker at købe ekstra ørepropper/tipper, rengøringsværktøjer og andet tilbehør.

Find en høreklinik nær dig

Vigtigt!

Tippen er lavet af et blødt materiale. Det er ikke farligt, hvis tippen falder af i øregangen. Tag den forsigtigt ud, hvis du kan. Lad om nødvendigt en anden person hjælpe dig. Undgå at skubbe tippen længere ind i øregangen. Tryk ikke slangen ind i øret igen, før tippen er fjernet fra øregangen. Spørg din hørespecialist, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis øreproppen falder af.

  • Hørelse

    Vidste du, at din hørelse er den eneste af dine sanser, som aldrig sover? 

  • ConnectLine

    Sådan forbinder du dine høreapparater med forskellige kommunikationsenheder som fx dit tv eller din telefon.

  • Downloads og support

    Find videoer og instruktioner til, hvordan du bruger Oticon høreapparater og tilbehør.

  • Find en høreklinik

    Få hjælp og vejledning fra en autoriseret Oticon hørespecialist.