Vi introducerer BrainHearing™

Se nærmere på vores unikke BrainHearing-filosofi

Se nu

Hvad betyder BrainHearing?

Oticon har altid valgt at udvikle høreapparater, der understøtter hjernen i, hvordan den
får lyd til at give mening.

Hos Oticon går vi en bestemt vej – vi støtter hjernen i at få lyd til at give mening. I stedet for kun at fokusere på ørerne, tænker vi hjernen først. Det er en konstant opdagelsesrejse – en, som vi har fulgt i årtier – hvor vi udforsker områder inden for audiologi, der relaterer sig til hjernen. Vi kalder denne unikke tankegang for BrainHearing.

Videnskabelig forskning gør det tydeligt, at vores hjerner har brug for adgang til det komplette lydbillede. Vi skal give hjernen mere fra dens omgivelser. Denne unikke måde at tænke på er grundlaget for den livsændrende teknologi, vi udvikler, og for at sætte nye standarder inden for behandling af høretab.

Videnskaben inden for hørelse har påvist, at hjernen har brug for adgang til hele lydbilledet for at kunne arbejde på dens naturlige måde

1.

Hjernens hørecenter

Læs mere om

2.

Høreprocessen

Læs mere om

3.

Fra høreproblem til hjerneproblem

Læs mere om

4.

BrainHearing-perspektivet

Find ud af mere
Luk
Fold ud, og lær mere
Se filmen

Hjernens hørecenter
består af to undersystemer

To undersystemer arbejder sammen inde i hjernen for at hjælpe hjernen med at få lyde til at give mening:
det orienterende undersystem og det fokuserende undersystem.*

 

icon_1
Det orienterendeundersystem

Det orienterende undersystem er altid det første i rækken. Når vi hører, scanner det alle lyde i omgivelserne - uanset type eller retning - for at give et komplet overblik over lydbilledet. Systemet skaber derefter et overblik over lydobjekterne omkring os.

icon_1-2Det fokuserendeundersystem

Det fokuserende undersystem hjælper os med at vælge, hvilke lyde vi ønsker at lytte til. Når vi først har dannet et overblik over lydobjekterne omkring os, bruger vi det fokuserende undersystem til at identificere den lyd, vi vil fokusere på, lytte til eller skifte fokus til. Samtidig filtereres irrelevante lyde fra.

En god neural kode er nøglen til
at få lyde til at give mening

Når lyde når det indre øre, omdannes de til et signal, der sendes til hjernen. Dette kalder vi den neurale kode. Denne neurale kode sendes via hørenerven til hjernens hørecenter - det auditive cortex. Her bliver disse neurale koder til meningsfulde lydobjekter, 
som det orienterende undersystem og det fokuserende undersystem kan begynde at bearbejde.

 

icon_number_1Det orienterendeundersystem

Er afhængig af en god neural kode for at skabe et overblik over lydobjekterne og begynde at separere lydene for at fastslå, hvad der sker i omgivelserne. Det giver hjernen de bedste vilkår for at beslutte, hvad den skal fokusere på og lytte til.

icon_number_2Det fokuserendeundersystem

Navigerer gennem det komplette lydbillede og identificerer den lyd, det ønsker at fokusere på, lytte til eller skifte fokus til. Samtidig filtreres irrelevante lyde fra.

De to undersystemer

arbejder sammen kontinuerligt og simultant

Mens hjernen holder fokus, distraherer den rent faktisk sig selv med vilje ved at tjekke resten af omgivelserne fire gange i sekundet. Dette giver vores fokuserede hørelse mulighed for at flytte opmærksomheden til noget andet, hvis noget vigtigt dukker op i lydbilledet.

Når de to undersystemer arbejder godt sammen, kan resten af hjernen fungere optimalt, hvilket gør det nemmere at genkende, lagre og huske lyde og dermed reagere på det, der sker.

Som vist nedenfor scanner det orienterende undersystem lydbilledet, og det fokuserende undersystem fokuserer på lyde på baseret på interesse.

Lydbehandling i hjernen involverer en konstant interaktion mellem hjernens orienterende og fokuserende undersystem. Det er en kontinuerlig proces, der sikrer, at vores nuværende fokus altid er der, hvor det er vigtigst. 

Continuously and simultaneously

Forskningen bag
undersystemerne

Se vores senior hørespecialist og forsker ph.d. Elaine Ng dele sin indsigt i metoderne bag den nyeste forskning.

En begrænset lydbillede kan gøre et høreproblem til et hjerneproblem

Et dårligt input til hjernen og et høretab, som ikke er behandlet korrekt, kan få en række konsekvenser. Nogle af disse omfatter øget lytteanstrengelse, øget mental belastning, omorganisering af hjernens funktionalitet, accelereret kognitiv tilbagegang og accelereret skrumpning af hjernen.

 

Høreproblemer kan udvikle sig til hjerneproblemer

Hjernen har brug for adgang til det komplette overblik over lydbilledet for at kunne fungere korrekt. Hvis den ikke modtager dette, kan det føre til hjerneproblemer.

Hjerneproblemer kan
udvikle sig til livsproblemer

Når adgangen til det rigtige input er begrænset, kan et høreproblem føre til en række alvorlige problemer i livet.

Høreproblemer kan udvikle sig til

hjerneproblemer

  1. Øget lytteanstrengelse

    Med mindre lydinformation er det sværere for hjernen at genkende lyde. Den bliver nødt til at udfylde hullerne, hvilket gør det mere anstrengende at lytte.

  2. Øget mental belastning

    Når man skal gætte sig til, hvad folk siger, og hvad der sker, øger det den mentale belastning på hjernen, som resulterer i en mindsket mental kapacitet til at huske og udføre.

  3. Omorganisering af hjernens funktionalitet

    Uden tilstrækkelig stimulering af hørecentret, begynder synscentret og andre sanser at kompensere, hvilket ændrer hjernens funktion.

  4. Accelereret kognitiv tilbagegang 

    Øget mental belastning, mangel på stimulering og omorganisering af hjernens funktionalitet hænger sammen med kognitiv tilbagegang. Dette påvirker evnen til at huske, lære, koncentrere sig og tage beslutninger.

  5. Accelereret indskrumpning af hjernen

    Vores hjerner skrumper med alderen, men dette sker hurtigere, når hjernen er nødt til at arbejde mod den natrulige måde at behandle lyd på.

          
Et dårligt lydinput til hjernen og et høretab, som ikke er behandlet korrekt, kan få en række konsekvenser.**
Og så kan hjerneproblemer

udvikle sig til livsproblemer

  1. Social isolering og depression

    Mennesker med ubehandlet høretab kan ende med at undgå sociale sammenkomster, da de ikke kan klare komplekse lydmiljøer.

  2. Demens og Alzheimers

    Risikoen for demens er femdoblet for kraftigt høretab, tredoblet for moderat høretab og dobbelt så stort for mildt høretab.

  3. Dårlig balance og faldrelaterede skader

    Ubehandlet høretab kan påvirke balancen og tredoble risikoen for faldrelaterede skadrer.

                 
Et begrænset lydbillede uden adgang til det rigtige input kan føre til alvorlige problemer i livet.***

Risiko for
demens

Med et ubehandlet høretab er risikoen for demens femdoblet for kraftigt høretab, tredoblet for moderat høretab og dobbelt så stort for mildt høretab.

Vi ændrer perspektiv
for at ændre liv

For at sikre at høreapparater leverer de rigtige signaler til hjernen, skal de kunne levere en god neural kode og have adgang til hele lydbilledet. Slide for at se vores perspektiv på, hvordan man hjælper hjernen med at arbejde naturligt

Det traditionelle perspektiv

Den traditionelle teknologi undertrykker de naturlige lydsignaler og erstatter dem med en neural kode til hjernen i dårligere kvalitet

BrainHearing-perspektivet

Den bedste måde at understøtte det naturlige høresystem på er at give personer med høretab adgang til hele lydbilledet

Når man dæmper lyd-
billedet, undertrykker man høresystemet

Med direktionalitet, reduktion af gain, prioritering af tale og traditionel kompression begrænser konventionel høreapparatteknologi adgangen til hele lydbilledet.

Denne begrænsende tilgang undertrykker det naturlige lydinput og leverer en neural kode af dårligere kvalitet til hjernen. For at kunne behandle høretab effektivt, er vi nødt til at samarbejde med hjernen og give den det komplette lydbillede for at støtte de to undersystemer.

Det er tid til

at sige farvel til konventionel teknologi

Derfor er vi nødt til at samarbejde med hjernen og give den det komplette lydbillede og støtte hørelsens to undersystemer.

Når lydene dæmpes af høreapparatet, sender øret en dårlig
neural kode til hjernen.

Ved at levere hele lydbilledet supporteres det naturlige høresystem

For at give et komplet lydbillede og for at kunne bevare fokus, skal høreapparater kunne sikre, at alle relevante lyde er tilgængelige, klare, behagelige og hørbare i enhver situation. Dette vil sikre, at der sendes en god neural kode til hjernen, som den let kan afkode. Og med en neural kode af høj kvalitet kan mennesker håndtere hele lydbilledet.

Historien bag

vores BrainHearing-filosofi

Vores arbejde med at levere livsændrende teknologi til at understøtte den måde, hjernen naturligt behandler lyde på.

Oticon har altid gået en anden vej for at støtte hjernen i, hvordan den får lyd til at give mening. I stedet for at fokusere på lyden eller ørerne tænker vi først og fremmest på hjernen. Det er en konstant forsknings- og opdagelsesrejse, hvor vi sammen med Eriksholm Research Center, udforsker et nyt videnskabeligt territorium inden for audiologi.

Hvor andre producenter af høreapparater har benyttet en tilgang til lydbehandling, der tager afsæt i "enkelhed er en dyd", har vi valgt at gå en anden vej.

Vi mener, at hjernen har brug for adgang til alle lyde, og ikke kun tale fra personen, der står foran den, der lytter. Det er, fordi hjernen drager fordel af at få så meget lydinformation som muligt at arbejde med. Adgang til det fulde lydbillede er den bedste måde at sikre, at hjernen kan arbejde naturligt.

Vores BrainHearing-filosofi fortsætter med at inspirere os til at udvikle innovativ teknologi, der forbedrer livet for mennesker med høretab markant.

Generationer foran med BrainHearing

Hver en milepæl i vores BrainHearing-rejse understøttes af dokumenterede beviser på brugernes fordele, såsom forbedret taleforståelse, bedre hukommelse, forbedret adgang til alle lyde og – med vores seneste innovation i 2024 – hensigtsbaseret individualisering.

Vil du vide mere?

Læs vores brochure eller download whitepaperen for at lære mere om BrainHearing

Download brochuren

Download whitepaper

* O’Sullivan et al. (2019); Puvvada & Simon (2017).

** 1. Pichora-Fuller, M. K., Kramer, S. E., Eckert, M. A., Edwards, B., Hornsby, B. W., Humes, L. E., ... & Naylor, G. (2016). 2. (Rönnberg, J., Lunner, T., Zekveld, A., Sörqvist, P., Danielsson, H., Lyxell, B., ... & Rudner, M. (2013). 3. Sharma, A., & Glick, H. (2016). 4. Uchida, Y., Sugiura, S., Nishita, Y., Saji, N., Sone, M., & Ueda, H. (2019). 5. Lin FR, Ferrucci L, An Y, Goh JO, Doshi J, Metter EJ, et al.

*** 1. Amieva, H., Ouvrard, C., Meillon, C., Rullier, L., & Dartigues, J. F. (2018). 2. Lin, F. R., & Ferrucci, L. (2012). 3. Lin, F. R., Metter, E. J., O’Brien, R. J., Resnick, S. M., Zonderman, A. B., & Ferrucci, L. (2011).