Kom godt i gang, mens du opdager, hvordan det er at kunne høre igen

I begyndelsen vil mange lyde synes højere, end de var, inden du fik dine høreapparater, og du vil være meget mere opmærksom på dine omgivelser end normalt. Du vil også opdage lyde, som du måske ikke har hørt i lang tid. Dette er helt normalt, og skyldes ikke, at din lydstyrke er skruet for højt op. Det er fordi, din hjerne automatisk har vænnet sig til lavere lydstyrker og nu skal tilpasses til sit oprindelige niveau. 

Det er lidt som at flytte hen i nærheden af en jernbane. I begyndelsen bemærker du hvert eneste tog, der kommer forbi, men efter kort tid går det op for din hjerne, at disse lyde er uden betydning og bliver filtreret fra.

Gode råd til en god start
med høreapparater:


1. Bær høreapparaterne det meste af dagen. Du vil ikke få det maksimale ud af dem, hvis du sjældent bruger dem. 

2. Brug dem i rolige omgivelser og ved 1:1 samtaler i hjemmet. 

3. Lyt til radio og tv - start med fx at lytte til nyhederne, da værterne generelt taler tydeligere end andre. Fortsæt så med andre programmer. 

4. Brug dem i mere støjende omgivelser såsom nær en trafikeret vej og i dit lokale supermarked. 

5. Brug din telefon. Husk at vippe rørets kant hen over kindbenet og anbringe telefonen lidt over øret tæt ved høreapparatets mikrofon. Dette vil forhindre fløjtelyde i høreapparaterne og give de bedste betingelser for samtalen.

Opfølgende konsultation

Din hørespecialist vil sandsynligvis bede dig om at komme tilbage til en opfølgende konsultation, hvor dine høreapparater bliver finindstillet. Formålet er at indstille dem til din hørelse og livsstil. Dette er også en god lejlighed for dig til at stille spørgsmål eller fortælle om eventuelle problemer, du måtte have haft siden sidste konsultation. Vi anbefaler, at du tager en ven eller pårørende med til denne konsultation. De kan give værdifulde oplysninger om din hørelse set fra deres synspunkt.

Når du er ude

Den første gang, du er på restaurant eller andre steder med mange mennesker, vil du sikkert synes er vanskelig. Men med tiden bliver det lettere.

  • Biograf eller teater

    Ring i forvejen og find ud af, om de har indstalleret teleslyngesystemer eller andre hjælpeenheder, der kan tilsluttes til dine høreapparater.

  • Restauranter og caféer

    Bed om at få et bord i et roligt område væk fra indgangen og køkkenet, hvor tjenerne går frem og tilbage. Forsøg også at sidde med ryggen til støjen.

  • Seminarer og konferencer

    Forsøg at ankomme tidligt og få en plads forrest. Vær ikke genert over at bede taleren om at bruge mikrofon.

Vidste du det?

Du kan tilslutte dine høreapparater til din telefon, dit tv og andre apparater og justere deres lyd efter dine præferencer. 

Find flere informationer

Sådan passer du på dine høreapparater

Dine høreapparater skal kunne klare alt fra fugt til voks. Følg disse retningslinjer for at holde dem i god stand.

Rengør dine høreapparater hver dag og fjern eventuel voks. Anvend aldrig rengøringsmidler eller vand. Brug en tør klud og børste. Du kan også spørge din hørespecialist om tørreudstyr eller andre værktøjer til rengøring eller tørring.

Lær mere om rengøring. 
For at dine høreapparater kan blive ved med at være effektive, pålidelige og holdbare, bør de ikke udsættes for fugt, varme, kemikalier og stød.

Sådan behandler du dine høreapparater med omhu.
Anvend systemet til voksbeskyttelse hver dag for at fjerne ophobet voks. Spørg din hørespecialist om, hvilket voksbeskyttelsessystem du skal anvende i dine høreapparater, og hvordan systemet udskiftes.

Sådan skiftes et voksfilter.

Under Support kan du finde flere oplysninger og instruktionsvideoer om brug og pleje af dine høreapparater.

Advarsel: Høreapparaterne skal holdes uden for rækkevidde af børn og dyr!

Det kan være farligt, hvis batterier til høreapparater sluges af børn eller husdyr. Søg læge- eller dyrlægehjælp, hvis et batteri eller et høreapparat sluges.

  • Hørelse

    Vidste du, at din hørelse er den eneste af dine sanser, som aldrig sover? 

  • ConnectLine

    Sådan forbinder du dine høreapparater med forskellige kommunikationsenheder som fx dit tv eller din telefon.

  • Downloads og support

    Find videoer og instruktioner til, hvordan du bruger Oticon høreapparater og tilbehør.

  • Find en høreklinik

    Få hjælp og vejledning fra en autoriseret Oticon hørespecialist.