At acceptere barnets høretab

Mange forældre er meget bekymrede og frygter, at deres barn vil have færre muligheder i livet. Sådanne bekymringer er naturlige, da vi alle ønsker det bedste for vores børn.

Måske stiller du dig selv spørgsmål som: “Vil barnet være i stand til at få venner?”, “vil hun/han kunne få en uddannelse og finde et job?”, “vil han/hun kunne finde en kæreste?” Det er helt normale bekymringer. Men heldigvis er høreapparaterne i dag så avancerede, at selv børn med et omfattende høretab kan nyde fordelene ved dem.

Husk, at andre forældre har haft lignende kampe og fundet en løsning. Det kan være en hjælp for dig at dele dine oplevelser med “erfarne” forældre, og dit barn kan møde andre børn med høreapparater.

Hvad med fremtiden?

Bliv ved med at drømme om fremtiden og opmuntre dit barn til at gøre mere. Et høretab behøver ikke at begrænse dit barns glæde af alt det, livet byder på.

Hold fast i drømme og ambitioner
Du har selvfølgelig drømme og ambitioner for dit barn ligesom enhver anden forælder. Vi ønsker, at vores børn vil få succes, og vi bekymrer os om, hvorvidt de vil have samme muligheder som andre børn. Hold fast i dine drømme og ambitioner for dit barn, så du kan støtte dets udvikling på bedst mulig måde. Oticons mission er at skabe en bedre fremtid for alle børn med høretab. Vores fælles mål er derfor at give dit barn, hvad han eller hun behøver for at kunne blive dét, han eller hun ønsker – og udnytte barnets fulde potentiale.

Kærlig støtte og opmuntring
Elsk, accepter og opmuntr dit barn. Ros ham eller hende, når han/hun gør noget godt. Hør efter, når dit barn vil dele noget med dig - selv de mindste ting. Disse kærlige, omsorgsfulde handlinger vil stimulere dit barn og få ham/hende til at føle sig afslappet og sikker. Berolig barnet, så han eller hun ikke føler sig uden for vores hørende verden, men er tilpas med at deltage i alt, hvad livet har at byde på.

Styrk dit barn

Udover masser af tålmodighed, kærlighed og opmuntring er det vigtigt at opdrage sit barn som et hørende barn så vidt muligt. Barnet har brug for ansvar inden for familiens rammer; at være på lige fod med sine søskende; og for friheden til at deltage i aktiviteter uden sine forældre.

Den gavnlige udvikling af færdigheder og sociale kompetencer afhænger af, at vi oplever både sejre og nederlag i livet og ikke mindst modtager støtte til at håndtere dem, så vi kan lære af dem. Mange forældre til børn med høretab har svært ved at finde en balance mellem det at beskytte og det at forvente. Det er meget vigtigt at forberede barnet til at leve i den virkelige verden ved at stå som et godt eksempel og stille realistiske krav. Børn skal blive til stærke, uafhængige voksne, der kan stå på egne ben - til trods for et fysisk handicap.

Det er ligeledes en vigtig del af opdragelsen af et barn med høretab, at barnet involveres i at tage ansvar for håndteringen af sit høretab, da dette er afgørende for at motivere barnet til at gå med høreapparaterne. Et eksempel kan være at få barnet til at forstå, hvorfor høreapparaterne er nødvendige, og involvere barnet i at håndtere dem.

Læs om vigtigheden af lyd
  • Involver barnet i den daglige vedligeholdelse

    Små børn kan give høreapparaterne til dig og lægge dem i tørreæsken om natten. Børn i førskolealderen kan skifte batterierne og tage deres høreapparater på, og senere kan de også selv rengøre dem.

  • Lær barnet at forsvare sig selv

    Det er vigtigt, at barnet kan forsvare sig selv hensigtsmæssigt på alle alderstrin. Hjælp dit barn med at tale for deres lyttebehov og diskuter, hvordan barnet kan udbedre kommunikationsbrister.

  • Lad barnet få medbestemmelse

    Dit barn vil skulle besøge høreklinikken med jævne mellemrum gennem livet. Lad barnet selv vælge farven på høreapparaterne – og lad ham/hende tale for sig selv. Fortæl barnet, at han/hun er ekspert i sine egne følelser, behov og erfaringer.

Støtte til hvert skridt på vejen

Efterhånden som barnet bliver ældre, der arbejdes med relevante kommunikationsteknikker og -værktøjer, og de rette høreapparater er valgt, vil ting, som førhen var svære, blive nemmere. Men vær forberedt på, at hvert nyt stadie i livet medfører nye udfordringer. 

Læs om hver udviklingsfase i dit barns liv via de fire links herunder.

Familie og venner

At have et barn med høretab henleder i høj grad opmærksomheden på barnet og forældrene. Men et høretab påvirker også resten af familien.

Læs om, hvordan der skabes engagement og harmoni i hjemmet.

  • Du er ikke alene

    Fællesskaber, online ressourcer og råd til at benytte dig af hørespecialisten.

  • Derfor er børns hørelse vigtig

    Dit barn bruger hørelsen til at lære at tale, læse og skrive og ikke mindst til at udvikle sociale kompetencer.

  • Barnets omgivelser og sociale liv

    Hørelsen er vigtig for at udvikle sociale kompetencer og være i stand til at kommunikere i forskellige omgivelser.

  • Oticons høreapparater til børn

    Se vores høreapparater til børn med lille til moderat og kraftigt høretab.