At leve med høreapparater

En blog om, hvordan du engagerer dig i livet og de mennesker, du holder af

Sådan sikrer du en lang levetid for dine høreapparater

Læsetid: 2,5 min.
22-01-20

Høreapparater er en af de bedste investeringer for personer med høretab. Særligt når det gælder forbedring af livskvaliteten. Som du måske allerede har opdaget, så lader de dig ikke ”bare” høre bedre; de lader dig deltage fuldt ud i livet. Pas godt på dem. Læs hvordan her.

 

Dine høreapparater er designet til at modstå slid fra daglig brug gennem livets aktiviteter og alle fire årstider. De er ikke så skrøbelige, og du bør ikke bekymre dig om at ødelægge dem.

Når det er sagt, så er der alligevel et række gode råd til, hvordan man sikrer høreapparaterne en lang levetid.

 

Den bedste måde, hvorpå du kan forhindre at miste dine høreapparater, er blot at opbevare dem i den tilhørende æske, når du ikke bruger dem. Nogle personer smider sine høreapparater i tasken eller i lommerne, hvilket kan føre til, at man ikke kan finde dem, eller at de falder ud, når man skal have noget andet frem fra tasken eller lommerne.

 

En af de hyppigste årsager til, at høreapparaterne stopper med at fungere, er, at fugt samler sig inde i høreapparaterne. Vi har det med at svede mere om sommeren, og det kan medføre, at der samler sig en masse fugt inde i høreapparaterne. Vi anbefaler derfor, at du om sommeren holder øje med fugt inden i batteriskuffen og tørrer efter med en klud, hvis det er nødvendigt. Til det formål kan du bruge en såkaldt tørreboks.

 

De fleste mennesker elsker en tur på stranden. Når du er på stranden med dine høreapparater på, skal du passe ekstra godt på dem, da de er udsat for saltvand, sand og solcreme. Vi anbefaler, at du undgår at røre ved dine høreapparater, hvis du har sand på hænderne. Tag høreapparater af, inden du tager solcreme på i området bag ørerne. Hvis du går i vandet, så husk at tage høreapparaterne af og opbevar dem sikkert i æsken.

 

Høreapparater er udviklet til at modstå enhver hverdagssituation, som du befinder dig i – heriblandt at blive fanget i regnen. Hvis du opdager, at fugt har fundet vej ind i høreapparaterne, anbefaler vi, at du tager batteriet ud og lader batteriskuffen stå åben natten over for at affugte dem – eller bruger en tørreboks. Et andet gør-det-selv tip er at placere høreapparaterne i en skål med ukogte ris, hvilket også kan fjerne fugten.

Når du tager make-up på eller påfører hårspray, så anbefaler vi, at du tager dine høreapparater af først. Igen, der er ingen grund til at være særligt bekymret, men det er udelukkende for at forhindre, at høreapparaterne kommer i kontakt med kemikalier, der kan skade høreapparaterne.

 

Det er vigtigt at understrege, at dine høreapparater er bygget til at holde i mange år. Se videoen herunder, der viser, hvordan vi tester vores høreapparater, før de når ud til brugeren: