At leve med høreapparater

En blog om, hvordan du engagerer dig i livet og de mennesker, du holder af

Alt om tinnitus: Få svar på de 12 mest stillede spørgsmål

Læsetid: 4 min.
01-09-20

Tinnitus eller ’ringen for ørene’ er ganske almindeligt verden over. Folk har en masse spørgsmål om dette underlige fænomen, så her er svarene på nogle af de mest stillede spørgsmål.

Hvad er tinnitus?

En god definition af tinnitus er: når du opfanger lyd, der ikke rigtig eksisterer. Lydene kan være irriterende og meget plagende.

Tinnitus er ofte beskrevet som “ringen for ørene”, og man kan have tinnitus i et øre eller i begge ører. I de fleste tilfælde opstår det dog inde i hjernen.

Hvor mange mennesker har tinnitus?

The British Tinnitus Association vurderer, at mellem cirka 12-30% af verdens befolkning lider af en form for tinnitus.i.

Hvordan lyder tinnitus?

Tinnitus-lydene som folk kan høre, kan være meget forskellige. Mange opleverringen for ørerne, mens andre hører en konstant tone (tonal tinnitus).

Andre tinnitus-symptomer inkluderer hvislen, hylen, brusen, susen, summen, pulsering (pulserende tinnitus), og endda musik og syngen.

Hvad er pulserende tinnitus?

Pulserende tinnitus er, når de lyde, folk hører, er pulserende – ofte i takt med deres hjerterytme. Læger kan sommetider høre det med et stereoskop.

Hvordan udtaler man tinnitus?

Der er forskellige måder at udtale tinnitus på. Nogle siger “TINN-i-tus” mens andre siger “tin-NI-tus”. Ordet tinnitus kommer faktisk fra latinsk og betyder ”at ringe eller at klingre”.

Hvad skyldes tinnitus?

Årsagen til tinnitus ved man ikke med sikkerhed. Eksperter mener, at de fleste tilfælde af tinnitus opstår, når der sker en ændring i mængden af information, som hjernen får.ii.

Dette er ofte en ændring i den lydinformation, der kommer fra ørerne.

Vi ved, at tinnitus er tæt koblet med høretab, da de fleste, som har tinnitus, også har et høretab (faktisk har 8 ud af 10 med høretab også tinnitusiii). Derudover kan man opleve tinnitus efter at have været udsat for høje lyde.

Andre årsager til tinnitus inkluderer øre-infektioner og andre øre-komplikationer – alle relateret til øret.

Dog har ikke alle med høretab tinnitus. Dette indikerer, at tinnitus ikke nødvendigvis kommer fra ørerne.

Stress kan ligeledes forårsage tinnitus, og ligeledes kan en ændring i dine omstændigheder og dit generelle velbefindende. Andre sygdomme og lidelser kan ligeledes forårsage tinnitus, såvel som særlige former for medicin.

Hvor længe varer tinnitus?

For nogle er tinnitus tilbagevendende og kan vare minutter, timer eller dage.

En enkelt rockkoncert eller høj eksplosion kan forårsage ringen for ørene. Denne midlertidige type af tinnitus går som regel væk efter et par timer eller dage.

For nogle virker det som om, at tinnitussen aldrig stopper, og de kan høre lyde konstant.

Begge typer af tinnitus kan være meget stressende og plagende.

Kan tinnitus gå væk?

Så længe det ikke nødvendigvis går væk, bliver nogle vant til permanent tinnitus. Til at starte med er det en overraskende ny oplevelse, der tager en masse opmærksomhed. Det plejer dog at blive mindre mærkbart i takt med at folk vænner sig til det.

Findes der en kur for tinnitus?

Der er desværre ikke nogen kur for tinnitus og ej heller en måde at stoppe tinnitus på – men der er massere, som du kan gøre!

Vi ved hvordan, man kan behandle tinnitus og reducere dets påvirkning på dit liv ved at lindre symptomerne og gøre livet rarere for dig.

Den bedste ting du kan gøre er at kontakte din læge eller hørespecialist for at få hjælp. Den konstante ringen for ørene vil være distraherende, hvis ikke det behandles. Ligesom med et ubehandlet høretab, hvor det kan føre til, at man trækker sig og bliver isoleret. Til gengæld kan dette i sidste ende øge risikoen for kognitiv tilbagegang iv.

Hvordan kan man behandle tinnitus?

Den tinnitus-behandling som vi anbefaler, er ved at benytte tinnitus-lydterapi. Denne tilgang får ikke tinnitussen til at forsvinde helt. I stedet gør den tinnitussen langt mindre irriterende og generende.

Også kendt som tinnitus-genoptræningsterapi, så bruger denne tilgang lydene til at hjælpe dig med at flytte din opmærksomhed væk fra tinnitus-lydene. Ved at fokusere på andre, ægte lyde giver det din hjerne mere lydinformation.

Tinnitus-terapi som denne, kan benytte en lydgenerator til at kreere de lindrende tinnitus-lyde. Dette kan være en fysisk maskine, et computerprogram eller en app på mobilen. Hos Oticon laver vi også høreapparater med indbygget tinnitus-program, der kan afspille lyde, der hjælper med at lindre og maskere tinnitus-symptomer ved at afspille lindrende tinnitus-lyde.

Se Oticons tinnitus høreapparater her

Findes der høreapparater mod tinnitus?

Høreapparater kan være en stor hjælp for folk med tinnitus. Mange med tinnitus har også høretab, så de kan få gavn af at høre bedre – og ikke kun af den åbenlyse årsag.

Bedre hørelse kan også gøre tinnitussen mindre mærkbar. Dette skyldes, at der er større stimulering af den auditive del af hjernen, og mere beriget lyd at koncentrere sig om. Med andre ord, hjernen får mere lydinformation at bearbejde, ligesom det er meningen, at den skal have.

Se Oticons tinnitus høreapparater her

Hvilke andre former for lindring af tinnitus findes der?

Nogle føler, at de kan ændre på intensiteten af deres tinnitus ved at bevæge deres krop. Bevæge skuldrene, hovedet, tungen, kæben eller selv øjnene kan være værd at eksperimentere med.v.

Nogle bruger meditation, stressbehandlingsteknikker, ændring i kosten og regelmæssig motion. Dette kunne også være værd at afprøve.

Udover disse er der en masse forskellige idéer til afhjælpning af tinnitus. Disse inkluderer akupunktur og naturlige midler mod tinnitus. Nogle mennesker tager desuden kosttilskud såsom lipoflavonoids mod tinnitus.

Det er vigtigt at nævne, at vi ikke ved, hvor videnskabelige beviste de ovennævnte midler mod tinnitus er, og vi har derfor ikke nok beviser til at kunne anbefale disse behandlinger. Uden videnskabeligt bevismateriale er alle andre former for midler mod tinnitus tinnitus ikke klinisk beviste og vil derfor muligvis ikke virker.

For at høre mere om vores tinnitus-behandlingsmuligheder anbefaler vi dig at kontakte din høreklinik med ekspertise i tinnitus-behandling.

Find en hørespecialist nær mig

 

-----------------------------------

i Gallus S, Lugo A, Garavello W, Bosetti C, Santoro E, et al. 2015. Prevalence and determinants of tinnitus in the Italian adult population. Neuroepidemiology 45: 12–19 McCormack A, Edmondson-Jones M, Somerset S, Hall D. 2016. A systematic review of the reporting of tinnitus prevalence and severity. Hear. Res. 337: 70–79

ii https://link.springer.com/content/pdf/10.1007/s00405-016-4401-y.pdf

iii Davis, A., & Rafaie, E. A. (2000). Epidemiology of tinnitus. Tinnitus handbook, 1-2 3

iv Livingston et al., 2017

v https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2633109/

 

Mere information om tinnitus

https://www.tinnitustalk.com/

https://www.ata.org/

https://www.oticon.dk/hearing-aid-users/hearing-loss/tinnitus/tinnitus-treatment

https://www.tinnitus.org.uk/