Her kan du læse nogle af de mest hyppige undskyldninger for ikke at få behandlet sit høretab samt få gode råd til, hvordan man som pårørende kan give et kærligt skub i den rigtige retning.
1. ”Jeg hører helt fint"
Denne er undskyldningen over dem alle. Hvis man har et høretab og ikke vil indrømme, at der er et problem med hørelsen, så kommer man sjældent langt med at få forbedret sin hørelse. Som pårørende må man indse, at man må gentage alt det, der ikke bliver hørt, tale højere end normalt, og i det hele taget fungere som et slags menneskelig lydforstærker. Den bedste måde at italesætte et høreproblem er ved at være ærlig. En høreprøve – ofte gratis – hos en hørespecialist kan give indsigt i hørelsens tilstand – og det kan ofte være det, der skal til, før man endeligt skrider til handling og får behandling.
2. ”Det er ikke så slemt. Jeg behøver ikke hjælp”
Selvom nogle personer accepterer deres høretab, så kan stædighed og forfængelighed medvirke til, at man ikke opsøger behandling. I stedet for at bruge høreapparater til at forblive aktiv, sætter de deres lid til, at du og andre hjælper dem med at høre. Men hvad de ikke forstår er, at høretabet kan blive værre, jo længere man ignorerer det.
3. ”Det er jeg alt for ung til”
Når nogle fortæller dig denne undskyldning, uanset deres alder, så mener de nok noget nærmere, ”Måske har jeg et problem, men jeg skal i hvert fald ikke gå med noget, der får mig til at ligne en gammel mand (eller dame).” Et aldersrelateret høretab kan opstå i enhver alder, men det begynder først at vise sig omkring de 45 år – rent statistisk. Uanset hvor gammel man er, så bør man vide, at man ikke er den eneste med et høretab. Faktisk går mange mennesker rundt med helt nye, skjulte høreapparater, der giver dem adgang til en masse moderne funktioner uden at afsløre, at de har dem på.
4. ”Jeg er for gammel”
Personer, der mener, at det ikke kan betale sig at få behandlet deres høretab, bør vide, at det har indflydelse på, hvordan man ældes. Høreapparater bidrager til mere end evnen til at nyde lyd og leve et mere aktivt liv. Andre aspekter af at blive ældre, fx angst, depression og demens, kan forbindes til et ubehandlet høretab. En nøglestrategi for at forebygge kognitivt forfald er at tage kontrol og forblive socialt engageret i verden omkring dig.
5. ”Jeg har ikke råd til høreapparater”
Høreapparater kan være en betydelig investering – og det værd at huske på, at det netop er en investering, der kan give ”afkast” i forbedret arbejdsevne, et begivenhedsrigt socialliv og en større modstandsdygtighed over for angst, depression og demens relateret til ubehandlet høretab. Mange hørespecialister tilbyder en uforpligtigende prøveperiode for at sikre, at man får mest for pengene. Dertil gives der i Danmark under forudsætninger tilskud til høreapparatbehandling.
6. ”Det er bøvlet”
Gammeldags høreapparatteknologi krævede ofte manuelle justeringer ved at dreje på bittesmå knapper fx for at skifte mellem programmer. Men ved ny moderne høreapparatteknologi sørger mikroprocessorer inde i apparaterne for, at sådanne justeringer sker automatisk. De er tilmed designet til at hjælpe brugeren med at vænne sig til høreapparaterne hurtigere og ubesværet. Med nutidens teknologi skal det være en bekvem og let oplevelse at gå med høreapparater.
7. ”De er grimme”
Denne undskyldning hører vi ofte fra personer, der ikke har set et høreapparat, siden transistoren blev opfundet, og hvor høreapparater var store, brune og klodsede. I dag er vi kommet meget længere i udviklingen af høreapparater. Moderne høreapparater kan tilmed være skjulte i ørerne.* De nye diskrete bag-øret høreapparater findes i mange farver, der passer til både hud- og hårfarve.
8. ”De hyler i ørerne”
Feedback, der bedre kendes som den hyletone, der kan opstå, når noget kommer for tæt på høreapparaterne, er et mindre hyppigt problem i nutidens høreapparater – faktisk findes der høreapparater, der helt forebygger de irriterende hyletoner – selv før de opstår. Med dem kan man give et kram, tale i telefon og meget mere, uden at der opstår hørbar feedback.
Du behøver ikke at tackle undskyldningerne alene. Alle har deres egne årsager til at ignorere eller undlade at søge hjælp hos en hørespecialist. Bag mange af disse undskyldninger ligger en almen frygt for en ny og ”anderledes” måde at leve sit liv på. Som pårørende er det bedste, man kan gøre, at hjælpe personen med at konfrontere denne frygt – og en hørespecialist er ens bedste allierede. På baggrund af en høreprøve kan hørespecialisten give vejledning og rådgivning samt besvare spørgsmål. Det er den bedste måde at imødekomme disse undskyldninger, og det er den rigtige måde at begynde sin rejse mod en bedre hørelse.
*Oticon Opn™ IIC, usynlig i øret hos 8 ud af 10 personer