beskyt-din-hrelse

Undgå høreskader til sommerens events

Eksponering af høje lyde kan forårsage både høretab og tinnitus.
Find ud af, hvorfor det sker — og hvordan du undgår det.

Høretab på grund af støjskader opstår, fordi overdrevet støj ødelægger nerveenderne i det indre øre. Jo længere tid, du er udsat for høj lyd, jo tættere er du på en højere risiko for støjskader – herunder tinnitus og høretab. Mange eksperter, herunder Arbejdstilsynet, tror, at udsættelse for uafbrudt lyd på mere end 85 decibel (dB) giver problemer.
En rockkoncert er ca. 115 dB.

Heldigvis er der meget, man kan gøre, for at passe på sin hørelse – uden at gå på kompromis med den gode lydoplevelse.

 

Sunde lyttevaner kan forebygge en støjskade

I videoen fortæller Dorte Hammershøi, professor ved Aalborg Universitet, om støjskader, og hvordan sunde lyttevaner kan forebygge en støjskade.

 

 

Videoen er produceret og lånt af Høreforeningen. Se Høreforeningens råd om støj

3 gode råd til sommerens events

Under koncerter kommer lydniveauet i mange tilfælde over 85 dB, som kan give varige høreskader ved regelmæssig udsættelse. Pas derfor godt på hørelsen ved at:

  • imagesspot-3tips-holde-afstand

    Hold dig langt væk fra støjkilden

    Undgå at stå lige foran højttalerne, men placer dig i god afstand til dem. Faktisk er der oftest allerbedst lyd – og bedst udsyn til storskærmen – dér, hvor lydmanden har sit telt.

  • imagesspot-3tips-repropper

    Bær høreværn eller ørepropper

    Med høreværn eller ørepropper skruer du lyden 15-20 dB ned og beskytter dermed din hørelse mod støjskader. Lad ørepropperne sidde i ørerne under hele koncerten, da selv kort tids påvirkning af meget høje lyde kan give tinnitus og høreskader.

  • imagesspot-3tips-hvile-re

    Hvil ørerne mellem koncerter

    Ørepropper tager toppen af lydtrykket, men øret har stadig brug for hvile efter kraftig lydpåvirkning. Find derfor et roligt sted efter hver koncert, hvor du kan tage ørepropperne ud, og dine ører kan slappe af.