De nye Oticon Real™ høreapparater bringer livets naturlige lyde tilbage til mennesker med høretab

9 februar 2023

Oticon Real er en familie af høreapparater, der støtter hjernens naturlige måde at behandle lyd på. De nye høreapparater har integreret intelligens, der omgående tilpasser sig forandringer og giver en komplet lydoplevelse.

 

Smørum, den 9. februar 2023Oticon er glade for at nu at kunne præsentere Oticon Real™. Det er et innovativt høreapparat, som er designet til at bringe livets naturlige lyde tilbage til høreapparatbrugere. Oticon Real leverer lydkvalitet på et helt nyt niveau og giver brugerne adgang til alle de vigtige lyde, de har brug for. Det gør, at brugerne bedre kan få lydene omkring sig til at give mening og fokusere på det, der er vigtigt, så de kan holde sig skarpe i alle situationer.

Vi opfanger lyd med ørerne, men det er hjernen, der får den til at give mening. Jo mere information, hjernen har adgang til, jo bedre kan den yde. En god hørelse hele livet igennem hjælper hjernen med at holde sig sund. Det er årsagen til, at Oticon udvikler høreapparatteknologi, der er designet specifikt til at støtte hjernen. Modsat de fleste traditionelle høreapparater giver Oticon Real brugerne adgang til alle betydningsfulde lyde. I stedet for kun at fokusere på specifikke lyde eller simpelthen bare forstærke visse lyde, giver Oticon Real adgang til det fulde lydbillede. Det er det, hjernen har brug for for at få lydene til at give mening. Uden adgang til det fulde lydbillede skal hjernen bruge meget energi på at udfylde hullerne. Det er ikke bare trættende, men også ineffektivt. Tests i hverdagssituationer viser, at det med Oticon Real bliver markant mindre anstrengende at lytte – selv i støjende omgivelser*.

Oticon Real er designet til at håndtere livets naturlige lyde med fantastisk balance og klarhed. Selv pludselige og, for mange høreapparatbrugere, distraherende lyde – svage såvel som kraftige – som fx tasten på tastaturet eller en dør, der smækker, håndteres intelligent af Oticon Real. Vindstøj og kontaktstøj, fx ved brug af mundbind eller briller, eller når håret hører ved høreapparaterne, håndteres også takket være en ny, banebrydende egenskab til forebyggelse af ind- og kontaktstøj – verdens første af sin slags. Det gør, at brugerne kan være komfortable og fokuserede. Uanset om forholdene byder på vind eller støj, leverer Oticon Real fantastisk klarhed af tale, så brugerne kan følge med i samtaler og få mest muligt ud af hvert øjeblik.

Thomas Behrens, Vice President of Audiology i Oticon, siger: “Når vi adresserer et sundhedsproblem, bør vi kræve den bedste løsning, og høreapparater bør unægtelig levere den bedste lydkvalitet. Ved at forstå den afgørende rolle, hjernen spiller, når det kommer til hørelsen, og hvordan hjernen arbejder for at behandle lyd, er det blevet muligt for os at udvikle vores BrainHearing™-teknologi, som lader høreapparatbrugere høre mere naturligt. Når hjernen bliver støttet optimalt, bliver det mindre anstrengende at lytte, og det frigiver energi til mere interessante ting såsom socialt samvær med venner og familie og dét at skabe gode minder.”

Det nye innovative høreapparat giver banebrydende tilslutningsmuligheder for at komplimentere den moderne, digitale verden. Ved at bruge høreapparaterne som et trådløst headset kan brugere foretage nemme, håndfrie telefon- og videoopkald fra deres iPhone og iPad*. De kan også streame lyd i høj kvalitet direkte fra iPhone og Android™**, streame lyd fra et tv via Oticons TV Adapter og forbinde en partnermikrofon via ConnectClip for trådløst at streame nogens stemme direkte til høreapparaterne. Det kan især være en fordel til forelæsninger og møder på arbejdet.

Samtidig lancerer Oticon også den nye app Oticon Companion, som både giver adgang til nem betjening af høreapparaterne og online rådgivning med en hørespecialist. Brugerne kan justere indstillingerne i deres høreapparater, administrere de tilsluttede enheder og endda finde høreapparaterne, hvis de er blevet væk.

Oticon Real er tilgængelig i fire modeller, også genopladelige udgaver. Der er ni forskellige farver, hvoraf den ene er den nye farve Olive Green. Oticon Real genopladelige høreapparater lades op af en praktisk bordoplader eller af Oticons prisvindende SmartCharger, der giver mulighed for at oplade høreapparaterne på farten. Læs mere om Oticons produkter og banebrydende teknologier på oticon.dk.

 

* Santurette et al. (2023). SuddenSound Stabilizer – Evidence and user benefits. Oticon Whitepaper

** Håndfri kommunikation er tilgængelig med iPhone 11 eller nyere, der kører iOS 15.2 eller nyere, og iPad, der kører iPadOS 15.2 eller nyere.

*** Android-enheder skal understøtte Audio Streaming for Hearing Aids (ASHA) for direkte streaming til Oticon Real. Du kan finde mere information på oticon.dk/compatibility

 

Om Oticon 500 millioner mennesker verden over har et høretab. De fleste personer med høretab er 50+, men 8 % er under 18 år. Oticons vision er at skabe en verden, hvor høretab ikke længere en begrænsning. En verden, hvor høreapparater uden problemer bliver en naturlig del af hverdagen og hjælper mennesker med at forstå teknologiens fulde potentiale og samtidigt undgå de negative helbredsmæssige konsekvenser, som et ubehandlet høretab kan have. Oticon udvikler og producerer høreapparater til både voksne og børn og understøtter enhver form for høretab – fra mildt til meget kraftigt. Vi er stolte af at udvikle nogle af de mest innovative høreapparater på markedet. Vi er er en global virksomhed med hovedkvarter i Danmark. Vi er en del af Demant, der har mere end 18.000 medarbejdere og har en omsætning på mere end 18 milliarder danske kroner. Vi ændrer teknologien. Vi ændrer normerne. Vi ændrer liv. Oticon – livsændrende høreteknologi.

Se mere på www.oticon.dk.

Kontakt