Flere muligheder for streaming for Oticon-brugere: Apple introducerer direkte forbindelse til Mac-computere

13 oktober 2023

macos-sonoma-release-billede-1

En skelsættende udvikling venter brugere af Oticon høreapparater efter Apple giver mulighed for direkte forbindelse mellem høreapparater og nyere Mac-computere. En vifte af funktioner er tilgængelige med opdateringen, som er blevet testet grundigt af Oticon og Apple

 

Den 29. september 2023 – Med Oticon høreapparater fra 2020 og nyere, som er baseret på platformen Polaris, kan man oprette forbindelse direkte til nyere Mac-computere (se den komplette liste nedenfor). Dette gør det muligt for brugere at udnytte nye funktioner som fx betjening af høreapparaterne, hvilket ikke har været muligt før nu. Man kan streame lyd direkte til høreapparaterne og kan bruge mikrofonerne i høreapparaterne, når man fx svarer på FaceTimeopkald eller deltager i online-møder via en Mac-computer.

Thomas Behrens, Vice President, Audiology and Applied Research kommenterer: “Verden bliver mere digital, og vi lever vores liv både online og offline. Jeg er glad for, at brugere af Oticon høreapparater nu kan leve deres digitale liv mere problemfrit med Apples opdateringer. Det vil være en hjælp for studerende til at være i forbindelse med deres medstuderende og kunne lytte til undervisningsmateriale.

Det vil også hjælpe folk på arbejdsmarkedet, så de har de samme muligheder som deres kollegaer. Derfor vil denne udvikling være mere end blot et en ny funktion for høreapparatbrugere. Det vil fjerne begrænsninger i hverdagen, og det vil være en fordel for mennesker og samfund verden over.”

Opdateringen vil gøre det muligt for brugere at justere høreapparaternes indstillinger direkte fra en Mac-computer uden behov for en særlig app. Derudover har Apple introduceret integreret betjening via Apple Watch OS 10.

Oticon og Apple har samarbejdet om at udvikle nye funktioner til høreapparatbrugere siden 2016.

Lige muligheder for høreapparatbrugere

Coronavirussen medførte en stigning i antallet af online-møder, hvilket antages i dag at være mere populært end før pandemien1.

Den aldrende befolkning øger behovet for at have en aktiv arbejdsstyrke, der bliver længere på arbejdsmarkedet. Den nye opdatering fra Apple vil fjerne barrierer for høreapparatbruges muligheder for at holde forbindelsen til deres arbejde og sociale liv – uanset alder.

ha_oticon_real_direct-connectivity-to-apple-mac-computers_dk

1 Effective Meettings for a Hybrid Workforce (gartner.com)

 

Om Oticon

500 millioner mennesker verden over har et høretab. De fleste personer med høretab er 50+, men 8 % er under 18 år. Oticons vision er at skabe en verden, hvor høretab ikke længere en begrænsning. En verden, hvor høreapparater uden problemer bliver en naturlig del af hverdagen og hjælper mennesker med at forstå teknologiens fulde potentiale og samtidigt undgå de negative helbredsmæssige konsekvenser, som et ubehandlet høretab kan have. Oticon udvikler og producerer høreapparater til både voksne og børn og understøtter enhver form for høretab – fra mildt til meget kraftigt. Vi er stolte af at udvikle nogle af de mest innovative høreapparater på markedet. Vi er er en global virksomhed med hovedkvarter i Danmark. Vi er en del af Demant, der har mere end 18.000 medarbejdere og har en omsætning på mere end 18 milliarder danske kroner. Vi ændrer teknologien. Vi ændrer normerne. Vi ændrer liv. Oticon – livsændrende høreteknologi.

 

Komlet liste over kompatible Apple computere:

Krav: En M2 processor og udvalgte M1 enheder. Styresystemet skal være opdateret til Sonoma OS

M2

MacBook Air (13-tommer, M2, 2022), MacBook Air (15-tommer, M2, 2023), MacBook Pro (13-tommer, M2, 2022), iPad Pro (11-tommer, 6. generation) (2022), iPad Pro (12.9-tommer, 6. generation) (2022), Mac Mini (2023), Vision Pro (2024)

M2 Pro

MacBook Pro (14-tommer and 16-tommer, 2023), Mac Mini (2023)

M2 Max

MacBook Pro (14-tommer and 16-tommer, 2023), Mac Studio (2023)[6]

M2 Ultra

Mac Studio (2023)[6], Mac Pro (2023)[6]

M1 Pro

MacBook Pro (14-tommer and 16-tommer, 2021)

M1 Max

MacBook Pro (14-tommer and 16-tommer, 2021), Mac Studio (2022)

M1 Ultra

Mac Studio (2022)