At leve med høreapparater

En blog om, hvordan du engagerer dig i livet og de mennesker, du holder af

5 brugbare hverdagstips

Læsetid: 2,5 min.
10-01-20

Det er rigtig vigtigt at få en god rutine med sine høreapparater tidligt. Vi har hjulpet tusindvis af mennesker med at genfinde livets glæder gennem hørelsen, og vi ved, at der findes flere ting, der kan gøre den første tid med høreapparater lettere.

Vi har samlet en liste med fem brugbare tips, som du kan gøre brug af i din hverdag.

Høreapparatbrugere lærer hurtigt at skifte batterier derhjemme. Når du skal på ferie, kan det dog være lidt anderledes, når du skal skaffe nye batterier.

Ikke alle er sikre på, hvilke batterier der passer til deres høreapparater, og det kan skabe udfordringer, når der skal købes nye i udlandet. Heldigvis kan man genkende batterierne ud fra universelle nummer- og farvekoder: gul størrelse 10, orange størrelse 13, brun størrelse 312 og blå størrelse 675.

Du behøver blot at tjekke din pakke med batterier for at finde ud af, hvilken farve de har, og købe batterier med samme farvekode på apoteker eller i supermarkeder. Hvis du ikke længere har pakken, som batterierne kom i, så kan du kigge på batterierne, som sidder i dine høreapparater netop nu. Sammenlign med størrelsen på batterierne for at finde nogle nye, der passer.

 

Find en udvalgt skuffe, som du kan opbevare høreapparaterne i natten over – eller brug en opbevaringsæske. Hvis du deltager i aktiviteter, hvor du skal fjerne dine høreapparater, så gør det til en vane at opbevare dem i en æske, så du nemt kan finde dem igen.

Æsken er brugbar både ude og hjemme. Hvis du har hund eller kat i hjemmet, så husk, at de nok ville elske at tygge på dine høreapparater. Lugten minder dem om deres ejer, så sørg for at opbevare høreapparaterne et sikkert sted – fx i opbevaringsæsken. Børn har også for vane at ville lege med høreapparaterne – sørg for at holde dem væk fra små børn.

 

Skab en god rutine ved at huske at lægge dine høreapparater det samme sted hen, når du tager dem af. Det kunne fx være efter, du har redt hår, taget et bad eller børstet tænder – altså aktiviteter, som du gentager hver dag.

 

Når din hørelse svækkes, kommer dine øvrige sanser på arbejde for at kompensere for den tabte hørelse. Du bruger dine øjne mere til at aflæse mimik og kropsprog for at få en ide om, hvad andre folk siger.

Ved at tænde for lyset eller ved at skrue ned for baggrundsstøjen – hvis muligt – kan du gøre det lettere at følge med i situationer, hvor der sker meget omkring dig.

 

Fortæl andre om dit høretab og del dine oplevelser med høreapparater, så andre bedre kan forstå din situation og hjælpe til, hvis der er behov for det. Det kan også hjælpe med af afstigmatisere høretabet og lade personen, du taler til, vide, at det kan blive nødvendigt at gå et mere stille og lyst sted hen for at tale sammen.