Det er tid til
et nyt perspektiv på
BrainHearing™

Se det nye perspektiv på BrainHearing

Se nu

Det nye perspektiv på

BrainHearing

Oticon har altid valgt den tilgang at udvikle høreapparater, der støtter hjernen i den måde,
hvorpå den får lyd til at give mening.

Hos Oticon går vi i en bestemt retning - vi støtter hjernen i at få lyde til at give mening. I stedet for udelukkende at fokusere på ørerne, tænker vi på hjernen først. Det er en rejse med vedvarende opdagelser - en retning, som vi har fulgt i årtier - hvor vi forsker i hjerne-relaterede områder inden for audiologi. Vi kalder denne unikke tilgang BrainHearing.

Det seneste videnskabelige gennembrud klargør, at vores hjerner har brug for adgang til hele lydbilledet. Vi skal give hjernen mere fra dens omgivelser. Dette gennembrud definerer vores næste skridt – hvor vi vil sætte vores vision forrest inden for hørebehandling og sørge for, at det nye perspektiv på BrainHearing bliver en realitet.

Gennembrud:

Ny forskning inden for hørelse har vist, at hjernen har brug for adgang til hele lydbilledet for at fungere normalt

1.

Hjernens hørecenter

Læs mere om

2.

Høreprocessen

Læs mere om

3.

Fra høreproblem til hjerneproblem

Læs mere om

4.

Det nye perspektiv

Læs mere om
Luk
Fold ud og lær mere
Se filmen

Hjernens hørecenter
består af to undersystemer

To undersystemer arbejder sammen inde i hjernen for at hjælpe hjernen med at få lyde til at give mening:
det orienterende undersystem og det fokuserende undersystem.*

 

icon_1
Det orienterendeundersystem

Det orienterende undersystem er altid det første i rækken. Når vi hører, scanner det alle lyde i omgivelserne - uanset type eller retning - for at give et komplet overblik over lydbilledet. Systemet skaber derefter et overblik over lydobjekterne omkring os.

icon_1-2Det fokuserendeundersystem

Det fokuserende undersystem hjælper os med at vælge, hvilke lyde vi ønsker at lytte til. Når vi først har dannet et overblik over lydobjekterne omkring os, bruger vi det fokuserende undersystem til at identificere den lyd, vi vil fokusere på, lytte til eller skifte fokus til. Samtidig filtereres irrelevante lyde fra.

En god neural kode er nøglen til
at få lyde til at give mening

Når lyde når det indre øre, omdannes de til et signal, der sendes til hjernen. Dette kalder vi den neurale kode. Denne neurale kode sendes via hørenerven til hjernens hørecenter - det auditive cortex. Her bliver disse neurale koder til meningsfulde lydobjekter, 
som det orienterende undersystem og det fokuserende undersystem kan begynde at bearbejde.

 

icon_number_1Det orienterendeundersystem

Er afhængig af en god neural kode for at skabe et overblik over lydobjekterne og begynde at separere lydene for at fastslå, hvad der sker i omgivelserne. Det giver hjernen de bedste vilkår for at beslutte, hvad den skal fokusere på og lytte til.

icon_number_2Det fokuserendeundersystem

Navigerer gennem det komplette lydbillede og identificerer den lyd, det ønsker at fokusere på, lytte til eller skifte fokus til. Samtidig filtreres irrelevante lyde fra.

De to undersystemer

arbejder sammen kontinuerligt og simultant

Mens hjernen holder fokus, distraherer den rent faktisk sig selv med vilje ved at tjekke resten af omgivelserne fire gange i sekundet. Dette giver vores fokuserede hørelse mulighed for at flytte opmærksomheden til noget andet, hvis noget vigtigt dukker op i lydbilledet.

Når de to undersystemer arbejder godt sammen, kan resten af hjernen fungere optimalt, hvilket gør det nemmere at genkende, lagre og huske lyde og dermed reagere på det, der sker.

Som vist nedenfor scanner det orienterende undersystem lydbilledet, og det fokuserende undersystem fokuserer på lyde på baseret på interesse.

Lydbehandling i hjernen involverer en konstant interaktion mellem hjernens orienterende og fokuserende undersystem. Det er en kontinuerlig proces, der sikrer, at vores nuværende fokus altid er der, hvor det er vigtigst. 

Continuously and simultaneously

Forskningen bag
undersystemerne

Se vores senior hørespecialist og forsker ph.d. Elaine Ng dele sin indsigt i metoderne bag den nyeste forskning.

En begrænset lydbillede kan gøre et høreproblem til et hjerneproblem

Et dårligt input til hjernen og et høretab, som ikke er behandlet korrekt, kan få en række konsekvenser. Nogle af disse omfatter øget lytteanstrengelse, øget mental belastning, omorganisering af hjernens funktionalitet, accelereret kognitiv tilbagegang og accelereret skrumpning af hjernen.

 

Høreproblemer kan udvikle sig til hjerneproblemer

Hjernen har brug for adgang til det komplette overblik over lydbilledet for at kunne fungere korrekt. Hvis den ikke modtager dette, kan det føre til hjerneproblemer.

Hjerneproblemer kan
udvikle sig til livsproblemer

Når adgangen til det rigtige input er begrænset, kan et høreproblem føre til en række alvorlige problemer i livet.

Høreproblemer kan udvikle sig til

hjerneproblemer

  1. Øget lytteanstrengelse

    Med mindre lydinformation er det sværere for hjernen at genkende lyde. Den bliver nødt til at udfylde hullerne, hvilket gør det mere anstrengende at lytte.

  2. Øget mental belastning

    Når man skal gætte sig til, hvad folk siger, og hvad der sker, øger det den mentale belastning på hjernen, som resulterer i en mindsket mental kapacitet til at huske og udføre.

  3. Omorganisering af hjernens funktionalitet

    Uden tilstrækkelig stimulering af hørecentret, begynder synscentret og andre sanser at kompensere, hvilket ændrer hjernens funktion.

  4. Accelereret kognitiv tilbagegang 

    Øget mental belastning, mangel på stimulering og omorganisering af hjernens funktionalitet hænger sammen med kognitiv tilbagegang. Dette påvirker evnen til at huske, lære, koncentrere sig og tage beslutninger.

  5. Accelereret indskrumpning af hjernen

    Vores hjerner skrumper med alderen, men dette sker hurtigere, når hjernen er nødt til at arbejde mod den natrulige måde at behandle lyd på.

          
Et dårligt lydinput til hjernen og et høretab, som ikke er behandlet korrekt, kan få en række konsekvenser.**
Og så kan hjerneproblemer

udvikle sig til livsproblemer

  1. Social isolering og depression

    Mennesker med ubehandlet høretab kan ende med at undgå sociale sammenkomster, da de ikke kan klare komplekse lydmiljøer.

  2. Demens og Alzheimers

    Risikoen for demens er femdoblet for kraftigt høretab, tredoblet for moderat høretab og dobbelt så stort for mildt høretab.

  3. Dårlig balance og faldrelaterede skader

    Ubehandlet høretab kan påvirke balancen og tredoble risikoen for faldrelaterede skadrer.

                 
Et begrænset lydbillede uden adgang til det rigtige input kan føre til alvorlige problemer i livet.***

Risiko for
demens

Med et ubehandlet høretab er risikoen for demens femdoblet for kraftigt høretab, tredoblet for moderat høretab og dobbelt så stort for mildt høretab.

Ændret perspektiv
for at ændre folks liv

For at sikre, at høreapparater leverer det rigtige input til hjernen, skal de være i stand til at levere en god neural kode og have adgang til hele lydbilledet. Slide for at se det nye perspektiv

Gammelt perspektiv

Konventionel teknologi undertrykker det naturlige lydinput og leverer en neural kode af dårligere kvalitet til hjernen

Nyt pespektiv 

Den bedste måde at støtte den naturlige hørelse på er at give personer med høretab adgang til hele lydbilledet

Når man dæmper lyd-
billedet, undertrykker man høresystemet

Med direktionalitet, reduktion af gain, prioritering af tale og traditionel kompression begrænser konventionel høreapparatteknologi adgangen til hele lydbilledet.

Denne begrænsende tilgang undertrykker det naturlige lydinput og leverer en neural kode af dårligere kvalitet til hjernen. For at kunne behandle høretab effektivt, er vi nødt til at samarbejde med hjernen og give den det komplette lydbillede for at støtte de to undersystemer.

Det er tid til

at sige farvel til konventionel teknologi

Derfor er vi nødt til at samarbejde med hjernen og give den det komplette lydbillede og støtte hørelsens to undersystemer.

Når lydene dæmpes af høreapparatet, sender øret en dårlig
neural kode til hjernen.

Ved at levere hele lydbilledet supporteres det naturlige høresystem

For at give et komplet lydbillede og for at kunne bevare fokus, skal høreapparater kunne sikre, at alle relevante lyde er tilgængelige, klare, behagelige og hørbare i enhver situation. Dette vil sikre, at der sendes en god neural kode til hjernen, som den let kan afkode. Og med en neural kode af høj kvalitet kan mennesker håndtere hele lydbilledet.

Historien bag

vores BrainHearing-filosofi

Vores rejse mod at levere livsændrende teknologi, der støtter hjernen i at behandle lyde på naturlig vis.

Oticon har altid gået en anden vej for at støtte hjernen i den måde, hvorpå den får lyd til at give mening. I stedet for kun at fokusere på lyd eller ørerne tænker vi på hjernen først. Det er en rejse med vedvarende forskning og opdagelser mens vi, sammen med Eriksholm Research Centre, udforsker et nyt videnskabeligt audiologisk territorium.

Det seneste videnskabelige gennembrud viser, at det bedste, vi kan gøre for hjernen, er at gøre hele lydbilledet tilgængeligt, så den kan fungere normalt. Dette gennembrud definerer vores næste skridt – hvor vi vil sætte vores vision forrest inden for høreapparatbehandling og sørge for, at det nye perspektiv på BrainHearing bliver en realitet.

Oticons BrainHearing-vision

Vores BrainHearing-teknologier er udviklet til at støtte hjernens naturlige lydproces og forsat levere objektive beviste BrainHearing-fordele. Tidslinjen viser vores seneste innovationer mod vores vision om at skabe en verden, hvor høretab ikke er en begrænsning.

Væsentlige BrainHearing-fordele:


  • Forbedret selektiv opmærksomhed

  • Flere tale-stikord til hjernen

  • Forbedret genkaldelse

  • Reduceret lytteindsats

  • Forbedret taleforståelse

Vil du vide mere?

Læs vores brochure eller download whitepaperen for at lære mere om BrainHearing

Download brochuren

Download whitepaper

* O’Sullivan et al. (2019); Puvvada & Simon (2017).

** 1. Pichora-Fuller, M. K., Kramer, S. E., Eckert, M. A., Edwards, B., Hornsby, B. W., Humes, L. E., ... & Naylor, G. (2016). 2. (Rönnberg, J., Lunner, T., Zekveld, A., Sörqvist, P., Danielsson, H., Lyxell, B., ... & Rudner, M. (2013). 3. Sharma, A., & Glick, H. (2016). 4. Uchida, Y., Sugiura, S., Nishita, Y., Saji, N., Sone, M., & Ueda, H. (2019). 5. Lin FR, Ferrucci L, An Y, Goh JO, Doshi J, Metter EJ, et al.

*** 1. Amieva, H., Ouvrard, C., Meillon, C., Rullier, L., & Dartigues, J. F. (2018). 2. Lin, F. R., & Ferrucci, L. (2012). 3. Lin, F. R., Metter, E. J., O’Brien, R. J., Resnick, S. M., Zonderman, A. B., & Ferrucci, L. (2011).