Sådan

Sådan rengøres BTE-høreapparater 

Din øregang producerer ørevoks, der har den vigtige funktion at beskytte og smøre dit øre. Men ophobning af voks er samtidig én af de primære årsager til reparation af høreapparater, da voks tilstopper lydudgangen og/eller ventilationsåbningen, hvilket fører til svag, forvrænget lyd eller manglende lyd.

Dine høreapparater er en vigtig investering og er designet til at være pålidelige og holdbare. Brug nogle få minutter hver dag på at rengøre dem. De fleste høreapparater leveres med et filter eller andet, der forhindrer voksen i at trænge ind i høreapparatet. Efterse voksfilteret og udskift det efter behov.

Rengøring af højttaleren og skallen

Som tommelfingerregel skal dine høreapparater rengøres dagligt med en blød og tør klud. Sørg for, at dine hænder er rene og tørre, før du håndterer dine apparater.


Vigtigt!

Anvend ikke vand, rengørings-, opløsningsmidler eller alkohol da disse produkter kan beskadige dine høreapparater.

Højttaleren i RITE-modeller skal rengøres jævnligt med en klud for at fjerne eventuel ørevoks. Tipperne, der dækker højttalerne, skal ikke rengøres, men i stedet udskiftes mindst en gang om måneden.


Se instruktionsvideoen for, hvordan skallen rengøres:

[iframe data-category-consent="cookie_cat_marketing" data-consent-src="//wdh.23video.com/12841282.ihtml/player.html?token=b215f084113534ac472158f667ecb3d2&source=embed&photo%5fid=12781406" width="900" height="655" frameborder="0" border="0" scrolling="no" allowfullscreen="1" mozallowfullscreen="1" webkitallowfullscreen="1"][/iframe]

Brug multiværktøjet til rengøring

Multiværktøjet er et alsidigt redskab, der bør anvendes for at sikre den bedst mulige behandling og rengøring af  dine høreapparater

Udskift børsten efter behov. Træk den ud af håndtaget og sæt en ny børste i. Tryk den nye børste fast ind i håndtaget.

Børsterne til Multiværktøjet kan købes fra din hørespecialist.

Find din nærmeste høreklinik

Vigtigt!

Hold høreapparatet over en blød overflade, når det håndteres, så det ikke går i stykker, hvis du taber det.

Rengøring af specifikke
BTE-dele

  • Sådan rengøres øreproppen (med højttaler)

    Ørepropper med højttaler skal jævnligt rengøres med en børste

  • Sådan rengøres øreproppen (uden højttaler)

    Ørepropper uden højttaler skal jævnligt børstes og vaskes

  • Sådan rengøres Corda tyndslangen

    Brug et rengøringsværktøj til rengøring af slangen.

  • Hørelse

    Vidste du, at din hørelse er den eneste af dine sanser, som aldrig sover? 

  • ConnectLine

    Sådan forbinder du dine høreapparater med forskellige kommunikationsenheder som fx dit tv eller din telefon.

  • Downloads og support

    Find videoer og instruktioner til, hvordan du bruger Oticon høreapparater og tilbehør.

  • Find en høreklinik

    Få hjælp og vejledning fra en autoriseret Oticon hørespecialist.