Sådan forbinder du din Mac med dine høreapparater

Ved at forbinde din Mac-computer til dine høreapparater kan du streame lyd og foretage videoopkald.

Før du går i gang

1

De instruktioner, du skal bruge, afhænger af hvilken Apple-computer, og hvilke høreapparater du har.

    2

    Nyere Mac-computere, der kører macOS 15 eller nyere, kan tilsluttes direkte til alle Bluetooth-aktiverede Oticon høreapparater.

    3

    Til ældre Mac-computere skal du bruge en ConnectClip til at forbinde dine høreapparater med din Mac.

    Parring direkte med din Mac uden en ConnectClip


    1

    På din macOS-computer skal du trykke på Apple-logoet i øverste venstre hjørne for at åbne Apple-menuen

    2

    Sørg for, at Bluetooth® er slået til

    Gå ind i Systemindstillinger > Bluetooth.

    3

    Vælg Høreapparater

    Gå ind i > Tilgængelighed > Høreapparater.

    4

    Genstart dine høreapparater for at sætte dem i parringstilstand

    Dine høreapparater vil forblive i parringstilstand i tre minutter. Din Mac bør registrere dine høreapparater.

    Registrerede høreapparater vises i Tilgængelige enheder under Høreapparater.

    5

    Vælg dine høreapparater ved at klikke på Forbind

    Bemærk:

    Når du slukker for dine høreapparater på din iPhone, vil de ikke længere være forbundet. For at forbinde dem igen skal du tænde for dine høreapparater. Høreapparaterne vil derefter automatisk oprette forbindelse til din enhed igen.

    Tip:

    For lettere at kunne betjene høreapparaterne, fx volumenkontrollen, via din Mac-computer kan du tilføje menuen 'Hørelse' som en genvej til menulinjen og Kontrolcenteret. På din macOS-computer skal du åbne 'Systemindstillinger' under Apple-menuen og klikke på Kontrolcenter. Aktivér genvejene under 'Andre moduler'.

    alt

    Parring via ConnectClip

    1

    Sørg for, at ConnectClip er slukket

    Hold multiknappen inde i ca. seks sekunder, indtil strømindikatoren slukker.

    2

    Sluk for dine høreapparater

    • Har du høreapparater med engangsbatterier, skal batteriskufferne åbnes.
    • Har du genopladelige høreapparater, skal du slukke dem ved at trykke på den nederste knap på begge høreapparater i tre sekunder.
    3

    Tænd for dine høreapparater.

    • Har du høreapparater med engangsbatterier, skal batteriskufferne lukkes.
    • Har du genopladelige høreapparater, tændes de ved at trykke på den nederste knap på begge høreapparater i tre sekunder eller placere dem i opladeren.

    Høreapparaterne er nu klar til at blive forbundet med ConnectClip. Efter dette har du tre minutter til at gennemføre parringen.

    4

    Tænd ConnectClip

    Hold multiknappen inde i ca. tre sekunder, indtil strømindikatoren lyser konstant grønt.

    ConnectClip vil nu søge efter dine høreapparater. Statusindikatoren blinker gult.

    5

    Opret forbindelse

    Placer ConnectClip tæt på dine høreapparater (maks. afstand 20 cm).

    Forbindelsen er oprettet, når statusindikatoren lyser konstant gult.

    Forbind derefter ConnectClip til din Mac-computer

    1

    Tænd ConnectClip

    Hold multiknappen inde i ca. tre sekunder, indtil strømindikatoren lyser konstant grønt.

    2

    Opret forbindelse

    Gå ind i Bluetooth-menuen på din computer.

    Vælg ConnectClip, og opret forbindelse til den.

    Apple, Apple-logoet, iPhone, iPad, Vision Pro, Apple Watch, Mac og Mac-logoet er varemærker tilhørende Apple Inc. og registreret i USA og andre lande.

    Bluetooth®-ordmærket og logoerne er registrerede varemærker, der ejes af Bluetooth SIG, Inc. og enhver brug af sådanne mærker af Demant er under licens.

    Andre varemærker og handelsnavne tilhører deres respektive ejere.