Hvordan får man høreapparater?

Private høreklinikker

Hos en privat høreklinik skal du selv betale for undersøgelsen, høreapparater og for selve tilpasningen. Det offentlige giver dog et tilskud, hvis du gør brug af den private ordning.

I 2025 er det offentlige tilskud til høreapparater købt hos en godkendt privat høreapparatforhandler op til 4.458 kr. for det ene øre og op til 2.430 kr. for det andet øre. Tilskuddet udbetales hvert fjerde år og pristalsreguleres hvert år. Tilskuddet gives til personer over 18 år og ydes uden hensyn til din indkomst. Det omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service, garanti og moms.

Betingelsen for at få tilskud er en henvisning fra en ørelæge. Du kan indhente henvisningen enten før eller efter dit første besøg på klinikken. Hvis du allerede har høreapparater, kan du få nyt tilskud hvert fjerde år. Høreklinikken sørger for at søge nyt tilskud for dig.

Hvis du er medlem af Ældre Sagen, er der desuden fordele ved at købe Oticon høreapparater hos én af de mange Oticon certificerede privatforhandlere. Se fordelene her.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, giver de også et tilskud til køb af høreapparater.

Som regel er der kort ventetid hos de private høreklinikker.

Find din nærmeste høreklinik

Offentlige høreklinikker

Det er gratis at få høreapparater via en offentlig høreklinik. Når du får dit høreapparat udleveret på en offentlig audiologisk afdeling, er det et udlån. Det skal derfor afleveres tilbage, når du ikke længere bruger det – fx hvis du får et nyt apparat.

Hvis du endnu ikke har høreapparater, skal du først kontakte en ørelæge for at kunne få en henvisning til den videre behandling hos en offentlig høreklinik. Det kræver ingen henvisning fra egen læge at komme til ørelæge. Hvis du allerede har høreapparater, behøver du ikke gå til ørelægen først, men kan henvende dig direkte på klinikken. Dog skal der være gået fire år, fra du har fået udleveret dine nuværende høreapparater, til du kan få nye.

Der kan være ventetid til behandling på de offentlige afdelinger. Du kan finde de forventede ventetider her.

Ligesom hos det private bør du gøre dig nogle overvejelser om behov, erfaringer og forventninger forud for besøget.

Tag det første skridt mod en bedre hørelse – bliv ringet op

Det er en rigtig god ide at søge råd og vejledning, hvis man har et høretab. Vi ringer dig gerne op, hvis du har spørgsmål eller ønsker at blive henvist til nærmeste Oticon-certificeret høreklinik.