2025
Oticon annoncerer verdens første høreapparater med Fast Pair: Oticon Intent™ og Oticon Zeal™
Oticon annoncerer verdens første høreapparater med Fast Pair: Oticon Intent™ og Oticon Zeal™
Smørum den 22. oktober 2025 - Oticon har i dag annonceret et banebrydende fremskridt inden for høreapparatteknologi. Verdens første høreapparater med Fast Pair og fremtidssikret konnektivitet: Oticon Intent og Oticon Zeal. Med dette sætter Oticon en ny standard for konnektivitet i høreapparatindustrien og gør det muligt for brugere nemt og hurtigt at parre deres Android™-enheder med understøttelse af Bluetooth® LE Audio. Brugere kan anvende Fast Pair med Oticon Intent – det første høreapparat med anden generations AI og 4D sensorteknologi – der forstår, hvad brugeren har til hensigt at lytte til og automatisk understøtter individuelle lyttebehov. Fast Pair er også tilgængelig i det nye, banebrydende Oticon Zeal, verdens mest diskrete, komplette høreapparat, hvor brugere ikke behøver at gå på kompromis med diskretheden ved i-øret-apparater eller fuld funktionalitet.
Med Fast Pair er det nemmere at oprette forbindelse mellem disse Oticon høreapparater og Android-enheder. Teknologien gør det muligt for brugere af Oticon Intent og Oticon Zeal automatisk at oprette forbindelse til Android-enheder, der understøtter Bluetooth LE Audio – med kun ét enkelt tryk er enhederne parret.
“Vi er meget stolte af at bringe Fast Pair til vores høreapparater med Bluetooth LE Audio. Oticon Intent og Oticon Zeal er verdens første høreapparater med Fast Pair – et bevis på vores stærke samarbejde med Google. Sammen har vi banet vejen for den mest enkle måde at parre Oticon høreapparater med Android-enheder, som begge understøtter Bluetooth LE Audio. Det sætter en ny standard for tilgængelighed til gavn for millioner af høreapparatbrugere verden over,” siger Frederik Gundelach, Senior Product Manager, Oticon.
“Vi er glade for at se, at Oticon anvender Fast Pair-teknologi i deres nye Oticon Intent og Oticon Zeal høreapparater,” siger Tiger Lan, Senior Director of Engineering for Multi-Device Experiences, Google.
Oticon tilbyder et udvalg af livsændrende høreløsninger, der gør det muligt for hørespecialister at vælge den optimale løsning til den enkelte brugers unikke behov. I dag omfatter udvalget omfatter Oticon Intent og Oticon Zeal med anden generations AI og fremtidssikret konnektivitet.
Referencer
1 Google, Android og relaterede mærker og logoer er varemærker tilhørende Google LLC
Om Oticon
Mere end 700 millioner mennesker verden over har et høretab. De fleste personer med høretab er 50+, men 8 % er under 18 år. Oticons vision er at skabe en verden, hvor høretab ikke længere en begrænsning. En verden, hvor høreapparater uden problemer bliver en naturlig del af hverdagen og hjælper mennesker med at forstå teknologiens fulde potentiale og samtidigt undgå de negative helbredsmæssige konsekvenser, som et ubehandlet høretab kan have. Oticon udvikler og producerer høreapparater til både voksne og børn og understøtter enhver form for høretab – fra mildt til meget kraftigt. Vi er stolte af at udvikle nogle af de mest innovative høreapparater på markedet. Vi er er en global virksomhed med hovedkvarter i Danmark. Vi er en del af Demant, der har mere end 22.000 medarbejdere og har en omsætning på mere end 22 milliarder danske kroner. Vi ændrer teknologien. Vi ændrer normerne. Vi ændrer liv. Oticon – livsændrende høreteknologi. Se mere på www.oticon.dk.