Nutidens arbejdsplads er i konstant forandring både i forhold til de fysiske rammer, roller og krav. Heldigvis kan gode høreapparater løse de fleste af de problemer, en medarbejder med høretab kan risikere at opleve. Det kan også også være, at disse tips er tilstrækkelige til, at arbejdslivet bliver lettere i visse situationer.

Har du brug for støtte fra dine kolleger?

Det afhænger af omfanget af dit høretab, og den indvirkning det kan have på dit arbejde. Så giv det en realistisk vurdering, og fortæl så de mennesker, der har brug for at vide det.

Hvis du beslutter dig for at informere andre om dine udfordringer, prøv da at signalere, at det er dig, som tager initiativet. Du er nødt til at gøre det klart, hvad du har brug for af støtte. Det er ikke nemt for andre at vide, eller gætte sig til, hvordan de hjælper folk med høretab, så du er nødt til på en konstruktiv måde at skabe de omstændigheder, du har brug for.

Tal din sag - igen og igen

Audiologer ved, at der er ingen bestemt basis-løsning, der passer til alle mennesker med høretab.

Alle har personlige behov, og det er vigtigt, du fortæller dem til andre. Ved at fortælle om dine behov, deler du også ansvaret for, at du får alle informationer med - fx til møder. Du skal ikke undskylde, men være positiv og uden bekymringer - det er i alles interesse, at du kan følge med i, hvad der sker.

  • Hvis nogle taler for hurtigt, bed dem om at sætte tempoet ned

  • Når du møder folk for første gang, kan du fortælle, du har et høretab, og hvad de kan gøre for at hjælpe dig

  • Nogle mennesker glemmer, så det kan være, du skal minde dem om at tale tydeligt eller kigge på dig, mens de taler

Informer først dig selv, så din arbejdsgiver

Pas på med automatisk at antage, at din arbejdsgiver ved, hvad der skal vides om høretab.

Find informationer om dine rettigheder og behov, hvorefter du på en konstruktiv måde kan fortælle din arbejdsgiver om, hvordan I lever op til dem. Støtte og rådgivning er tilgængelige på høreforeninger og kommunikationscentre, så søg efter nogle i dit lokalområde.

  • Forbered informationen til din arbejdsgiver via print eller email

  • Undersøg, om der findes offentligt tilskud eller bevilling til fx træning af dine kolleger

  • Spørg din hørespecialist om råd, materialer eller retningslinjer, så du er godt forbered

Find en høreklinik nær dig

Tal med andre, som også har høretab

Det kan være meget gavnligt at dele erfaringer om høretab. Mennesker, som har erfaring med høretab, kan give en god støtte og mange gode praktiske tips. 

  • Mennesker med høretab, som arbejder samme sted som dig, kan fortælle dig om nuværende strategier og politikker, som allerede er indført

  • Opsøg folk på din egen alder, måske uden for virksomheden

  • Kig efter online fora og netværksgrupper

At misse informationer i samtaler kan hurtigt lede til en følelse af isolation og mangel på moral. Hvis du har udfordringer, så opsøg en hørespecialist, som kan vejlede dig.

Forbliv positiv og tilpas arbejdet til dig

Mennesker med høretab føler måske, de er nødt til at arbejde ekstra hård for at bevise sit værd. Deres selvtillid bliver udfordret, da de kan blive i tvivl om, hvorvidt de stadig kan klare deres job på samme måde som før. Men - det kan de. Det kan du! Du er stadig den samme person med de samme kundskaber og erfaring, men det kan være du er nødt til at ændre på nogle ting. 

  • Find et stille område med god akustik at arbejde i – prøv at klappe i hænderne og lyt til ekkoet

  • Book et stille mødelokale, når du skal tale med kolleger – i stedet for at tage samtalen over skrivebordet

  • Arranger arbejdsmåder og -metoder, der passer til dig, så som møder ansigt-til-ansigt og færre telefonkald

Tænk på din sikkerhed

Vær opmærksom og realistisk om de potentielle farer på din arbejdsplads. Er du nødt til at tage særlige forholdsregler? Er der nogle aktiviteter, du bør undgå, hvis du ikke kan høre råbende advarsler? Kan du høre alarmerne? Måske du skal få dig en "buddy", som skal sørge for, at du bliver orienteret i tilfælde af brand.

  • Lad ikke som om, du har hørt noget, få taleren til at gentage det – misforståelser kan være farlige

  • Hvis du er på forretningsrejse, fortæl da hotelpersonalet, at du har et høretab og har brug for særlig information, hvis der er alarm

Høreapparatbrugere skal sikre sig, at deres høreapparater virker, og at batterierne er tilstrækkeligt opladede – især hvis du arbejder i farlige miljøer.

Se, hvordan du tester høreapparatbatterier

Genovervej telefoner og radioer

Mange mennesker med høretab finder det svært at tale i telefon og høre radio.

Vær realistisk omkring dine begrænsninger og behov og vær glad for de alternative muligheder som møder via videokonference, emails eller sms'er. Anden moderne teknologi kan også nemt minimere dine problemer. Overvej høreapparater, som kan benytte sig af en teleslynge (det kræver, at der er en telespole i høreapparaterne), eller anskaf kraftigere højttalere, øretelefoner eller tale-til-tekst apps eller lignende. Du kan også:

  • Finde et stille rom, du kan telefonere i

  • Gøre din samtalepartner bekendt med dit høretab

  • Gør telefonsamtaler så korte som mulige

  • Bekræft samtalens hovedpointer i slutningen af opkaldet (et godt tip helt generelt!)

Moderne høreapparater som Oticon Opn kan forbindes trådløst til din mobiltelefon via Blueetooth.

Oplev, hvordan Oticon Opn kan forbindes til en mobiltelefon

Arranger møder, der passer dig

Møder kan være en udfordring, især de længerevarende. Afstanden til hovedtaleren kan være lang, og flere taler på samme tid. Heldigvis kan du gøre møder meget nemmere at komme igennem med bare en smule forberedelse

  • Hvis muligt, bed om præsentationen før mødet, så du kan læse den inden

  • Læs dagsordenen, så ved ved, hvad der vil blive talt om

  • Arranger møder omkring et bord, så du kan se alles ansigter

  • Informer kolleger omkring dine behov som fx "Tal venligst én af gangen"

Høreapparatbrugere kan få en en personlig bordmikrofon, som sender lyden direkte til høreapparaterne.

Forbered jobsamtaler og -ansøgninger

Bør du informere fremtidige arbejdsgivere? Det er op til dig.

Nogle mennesker gør, andre lader være - du behøver ikke. Det er en meget personlig beslutning, som kan afhænge af, hvordan dit høretab vil kunne påvirke din præstation.

En ting er sikkert: Du behøver ikke nævne dit høretab i din ansøgning eller dit CV – ligesom du ikke ville skrive, at du bruger briller. At være en kvalificeret kandidat til jobbet, er det eneste, der betyder noget.

Høreapparatbrugere: Sørg for, at batterierne er fuldt opladede.

  • Fortæl det før samtalen, hvis du har brug for ekstra kommunikationsudstyr

  • Medbring brugbar information om dit høretab, fx særlige behov for kommunikationsudstyr

  • Øv dig i positive måder at omtale udfordringer, så som: “Telefonsamtaler kan være svære, men jeg er virkelig god til videokald og har aldrig haft nogle problemer med det”

  • Hvis de indbyder til en telefonsamtale, er det helt fint at foreslå en samtale ansigt-til-ansigt i stedet for

  • Slap af. Husk på, at der er masser af andre jobsøgere, som også har et høretab

  • Sådan virker hørelsen

    Vi hører med hjernen – ikke med ørerne. Lær, hvordan hørelsen fungerer

  • Få hjælp

    Sådan gør du, hvis du tror, du har et høretab

  • Kerneteknologier

    Læs om teknologien i vores Oticon høreapparater

  • Find en høreklinik

    En hørespecialist kan teste din hørelse og give dig den fornødne vejledning og behandling