Barn i førskolealderen
(3-6 år)

Det kræver god høresupport at tage det første skridt i retningen af socialisering og samtidig tilbringe mere tid i udfordrende omgivelser uden for de hjemmet. I denne fase har dit barn også brug for at udvikle sit sprog for at blive klar til skole.

Socialisering og søgen efter svar

“Hvorfor? Hvorfor?” fra morgen til aften. Denne fase handler om opbygning af selvtillid, selvudfoldelse og i særdeleshed selvkontrol. Dit barn ønsker at gøre mere, og kan gøre mere – med din hjælp.

Et barn i førskolealderen forbedrer konstant sine sprogegenskaber og ønsker at bruge dem til at tale med alle om alting – men barnet er også i stand til med interesse at lytte til andre samt at opbygge de første venskaber. Hjælp barnet med at deltage i alt, hvad det ønsker, så det udvikler endnu flere færdigheder. Styrk dit barn i forhold til høreapparaterne og behovet for god kommunikation ved at give barnet ansvar i overensstemmelse med alder og udvikling.

Fra at spille side om side til at spille sammen

I denne fase begynder barnet at få venner og lege med dem. Det begynder også at sammenligne sig selv og sine evner med andre.

Barnet leger ofte med vennerne i daginstitutionen, i hjemmet eller på legepladsen, der er et mere kompleks og støjende miljø end hjemmet. Baggrundsstøj og andre børn, der taler i nærheden, udgør ofte en udfordring. For nogle børn med høretab kan støj og forsinket tale resultere i problemadfærd, såsom raserianfald eller bid, fordi de ikke er i stand til at udtrykke, hvad det er, der frustrerer dem. Et høreapparat, der kan skelne tale fra støj, såsom Sensei-løsningen til børn, hjælper dit barn til vellykket socialisering. Hvorfor? Fordi barnet vil kunne følge med og deltage i det, der foregår omkring ham/hende.

Mig, andre og resten af verden

Børn i førskolealderen har ofte foretrukne meninger om deres egne færdigheder. De kan udføre opgaver samt udvikle og forbedre deres taleforståelse til at stille spørgsmål og forklare alt mellem himmel og jord. Barnet udviser initiativ, søger uafhængighed og bliver i stigende grad bevidst om verden omkring sig.

Hvis barnet ikke kan indfange den fulde oplevelse af det omgivende miljø på grund af høretabet, er der risiko for at barnet bliver fanget på et lavere udviklingstrin og opfører sig unormalt sammenlignet med normalthørende børn på samme alder. Der er også risiko for, at børn med høretab overbeskyttes mod at opleve udfordringer og nederlag. Det er vigtigt for deres naturlige udvikling, at du lader dem få adgang til sikre omgivelser uden for hjemmet, og at de får de nødvendige erfaringer for at kunne vokse.

Læs mere om at have et barn med høretab

Lad barnet vokse med opgaven

Gør dit barn ansvarlig for at vedligeholde høreapparaterne
I fireårsalderen har barnet større kontrol over de små muskler og kan håndtere mindre objekter. Lad barnet skifte batterierne i høreapparaterne og selv tage høreapparaterne af og på.

Lær dit barn om god kommunikation
Tal om, hvad der udgør et godt lyttemiljø. Barnet vil snart kunne give udtryk for egne behov for bedre kommunikation. Giv dit barn de nødvendige kommunikationsråd at støtte sig til. Du kan også give dem til personalet i daginstitutionen.

Næste fase: Skolebarn (6-12 år)

Efterhånden som børn med høretab bliver ældre, bliver de mødt af en række udfordringer på forskellige stadier i deres liv - fra den tidlige barndom gennem skoleårene og fremefter. Børn lærer og udvikler sig forskelligt med tiden, og dit barns behov bør vurderes løbende. Hver ny selvopfattelse og færdighed fører til ny adfærd. Hold øje med tegnene, så du kan yde støtte!

Når børn begynder i skole, starter en tid med spændende eventyr. For alle børn er skolen et sted, der kræver en stor indsats, fordi de forsøger at høre, forstå og handle på det, der siges i klasseværelset. Forbered dig selv på en ny, fantastisk og udfordrende fase i barnets liv.

Læs mere

  • Derfor er børns hørelse vigtig

    Dit barn bruger hørelsen til at lære at tale, læse og skrive og ikke mindst til at udvikle sociale kompetencer.

  • At have et barn med høretab

    Hvordan du kan finde balancen mellem at beskytte og styrke dit barn, så det kan nyde alt, hvad livet har at byde på.

  • Teenager til voksen (+12)

    Løsninger til teenagere og unge voksne, samt hvordan du som forælder kan støtte dem som en god mentor.

  • Oticons høreapparater til børn

    Se vores høreapparater til børn med mildt til moderat og kraftigt høretab.