Batteribestilling

Bestilling for borgere

Du kan som borger bestille gratis standardbatterier til høreapparater.

Bestilling for borgere

Bestilling for regioner

Handler du på vegne af en region, skal du klikke her.

Bestilling for regioner

Spørgsmål og svar

Du kan få svar på de mest hyppige spørgsmål her.

Har du spørgsmål?

Spørgsmål og svar

  • > Hvor tit skal jeg bestille batterier?

    Når man tager sidste rondel i brug, er det tids nok at bestille nye batterier. Klik her for at komme direkte ind til bestillingssiden. Skal du på ferie, er det måske en god idé at bestille ekstra. Du kan ikke selv vælge, hvor mange batterier, du ønsker at modtage. Det er bestemt af regionerne. Der leveres 60 stk. høreapparatbatterier pr. leverance. Alternativt må man foretage en ekstra bestilling.

  • > Hvorfor virker mine nye batterier ikke?

    Oticons batterier bliver leveret fra Varta og er underlagt Oticons kvalitetskontrol. Vi bestræber os på at leve op til dine kvalitetskrav, så dine høreapparater fungerer bedst muligt.


    Vigtigt! Vores høreapparatbatterier er, af miljøhensyn, luft-zink-batterier, som først begynder at producere strøm, når batteriet får tilført luft via bittesmå huller i bunden af batteriet.

    Et nyudpakket batteri aktiveres hurtigt når den forseglende tape fjernes. For at opnå fuld effekt bør batteriet dog ikke sættes i apparatet før efter 1 minut.


    Man bør være opmærksom på, at man utilsigtet kan få brudt forseglingen på batterierne ved siden af det, man skal bruge. Enten ved den lille mærkat, der sidder på selve batteriet, eller ved at tage batteriet af den klistrede side i pakningen. Sker det, vil batterierne begynde at aflade, og man vil opleve at et batteri er fladt når man har skiftet det.


    Man må under ingen omstændigheder anvende metalpincet, saks eller lignende til at håndtere sine batterier til høreapparater. Dette kan forårsage en kortslutning, der gør, at tiden det tager, inden batteriet er klar til brug, forlænges mærkbart. Det har imidlertid ikke betydning for batteriets levetid, når først det har genfundet effekten.

  • > Kan jeg opbevare mine batterier i køleskabet?

    Batterier skal opbevares ved stuetemperatur, og ideelt mellem 10° og 30° C.

    Køleskabe er uegnede til opbevaring af luft /zink batterier. Risikoen ved for kølig opbevaring af batterier er, at der kan dannes kondens, der enten lukker de små lufthuller, der sikrer luft til batteriet, eller får tapen til at slippe og dermed ligger batterierne og bruger sig selv op.

    Tilsvarende kan for varm opbevaring føre til kortere levetid for batterierne

    Håndens naturlige fedt, sved og smuds kan ligeledes blokere de små huller, og det kan reducere virkeevnen for batteriet.

    Opbevar altid batterierne i den indpakning, de er leveret i. På den måde sikrer man bedst, at batterierne ikke aflader, at den forseglende tape ikke løsnes, og at batterierne kan ”ånde”.

    Tag derfor først batteriet ud af pakningen, når det skal bruges.

  • > Hvilke batterier skal jeg anvende til cochlear implant og BAHS?

    Du skal anvende 675 CI-batterier. Disse batterier møder kravet om meget høj energi til dine cochlear implantat-apparater og BAHS.

  • > Hvorfor virker batterialarmen på mine høreapparater ikke?

    Zink/luft-batterier har en meget lang og flad forbrugskurve. Det sikrer, at al energien i batteriet kan udnyttes 100 %. Det betyder dog også, at batteriet bliver ved med at virke, indtil det aktive element (zink) er brugt helt op, hvorefter det meget pludseligt stopper. Batterialarmen kan derfor ikke nå at registrere, at batteriet er lige ved at være brugt op. Vi anbefaler, at du altid har ekstra batterier på dig.

  • > Jeg har skiftet batteri på mit høreapparat, men de virker ikke. Hvorfor?

    1) Batteriet kan enten være af forkert type eller allerede være brugt.
    2) Batteriet kan i sjældne tilfælde være deformt, således at batterifjedrene i høreapparatet ikke kan få ordentlig kontakt med batteriet.
    3) Snavs i enten batteriskuffen eller på batteriet kan forhindre kontakt med batteriet.
    4) Vær opmærksom på, at der kan gå adskillige minutter, før batterierne leverer strøm nok til, at høreapparaterne fungerer optimalt.

  • > Hvordan forlænger jeg levetiden på batteriet?

    1) Lad være med at fjerne batteriet fra rondellen, før du skal bruge det.
    2) Sluk høreapparaterne om natten eller i perioder, hvor du ikke bruger dem. 
    3) Undgå kontakt imellem batteri og metalgenstande (fx batterier direkte på et metalbord). 
    4) Undgå opbevaring i høj temperatur.

  • > Hvad kan påvirke levetiden for mine batterier?

    1) Omgivelserne (fx høj luftfugtighed eller høje temperaturer).
    2) Dit brug af høreapparatet - hvis du fx bærer dem i længere tid, eller hvis du oplever mere støj i omgivelserne end normalt.

    Det er vigtigt at være opmærksom på, at man utilsigtet kan få brudt forseglingen på batterierne ved siden af det, man skal bruge. Enten ved den lille tape, der sidder på selve batteriet, eller ved at tage batteriet af den klistrede side i pakningen. Sker det, vil batterierne begynde at aflade, og man vil opleve, at et batteri er fladt, når man har skiftet det. Dette er en hyppig årsag til, at man oplever, at nogle batterier ikke holder så længe som forventet.

  • > Hvad skal jeg gøre hvis batteriet sluges?

    Søg omgående læge eller skadestue.

  • > Kan de små huller i batterierne blive tilstoppet?

    Ja. Håndens naturlige fedt, sved og smuds kan blokere de små huller, og det kan reducere virkeevnen for batteriet. Skift batteriet, hvis du oplever, at det er tilstoppet. Vi kan derfor ikke anbefale, at man har batterier liggende løst i en lomme eller taske. Tag først batteriet ud af forpakningen, når de skal bruges.

  • > Er det sikkert at bruge jeres hjemmeside?

    Vi har en sikker internetforbindelse på vores bestillingsside, hvorfra der dannes en sikker, direkte og krypteret forbindelse mellem din computer og vores server. Den kendetegnes ved betegnelsen ”https” foran webadressen, hvor ”s” indikerer, at der ER en sikker forbindelse. Du kan søge flere informationer om https på Google, eller klikke her hvis du vil læse mere om sikker internetforbindelse.

  • > Behandles mit CPR-nummer sikkert?

    Vi udleverer batterier til høreapparater i henhold til en kontrakt med de Danske Regioner formidlet af den statslige indkøbsorganisation Amgros. De har krævet, at vi beder om CPR-numre for alle bestillinger. Herved kan de enkelte regioner og kommuner registrere brugen af batterier for den enkelte borger (det sker via CPR-nummeret).

    Vi har derfor lavet en sikker hjemmeside, hvor der er direkte og sikker forbindelse mellem vores hjemmeside og din computer. Det kan du se ved betegnelsen "https" i vores hjemmeside-adresse.

    Vi har desuden forpligtet os til at behandle alle ordrer fortroligt og ikke give dem til tredjemand. Ligeledes gælder det, at vi ikke må bruge disse personfølsomme oplysninger til andre kommercielle formål. Det er fastholdt i vores kvalitets-styringssystem, og det overholder vi selvfølgelig.

    Vi gør således alt for at sikre, at dit CPR-nummer behandles fortroligt.
    Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte kundeservice ved at sende en mail til batterier@oticon.dk eller ringe 3917 7444 (telefonen er åben på hverdage mellem kl. 8-16) 

  • > Hvordan bestiller jeg forbrugsdele til mine høreapparater?

    Som udgangspunkt skal du altid tage fat i den klinik, hvorfra du har fået dine høreapparater - uanset om det er offentligt eller privat. Alternativt kan du tage fat i høreapparatleverandøren, som kan vejlede dig.

  • > Hvordan kan jeg genkende mine batterier?

    Standard ikke-genopladelige batterier til høreapparater har den samme betegnelse over hele verden: 
    10, 312, 13 og 675.
      
    Ud over betegnelsen har de også hver sin farve, som vil være afbilledet på pakken. Det betyder, at hvis man er i udlandet og pludselig mangler batterier, kan man købe ud fra følgende farvekoder:

    10 gul
    13 orange
    312 brun
    675 blå

    Nedenstående batterier har også standardbetegnelser over hele verden. Farvekoder kan dog variere.
    675 CI
    393 V (til vandtætte høreapparater)
    AA
    AAA
    AAAA
    357
    CR 2032
    9V

  • > Hvilke tekniske data har batterierne?


    Typebetegnelse

     10  312  13  675  675 CI
     Elektrokemisk system Zink-luft
    Zink-luft
    Zink-luft
    Zink-luft
    Zink-luft
     IEC standardbetegnelse PR70 PR41 PR48 PR44 PR44
     Volt (V) 1,45 1,45 1,45 1,45 1,45
     Diameter (mm) 5,8 7,9 7,9 11,6 11,6
     Højde (mm) 3,6 3,6 5,4 5,4 5,4
     Vægt (g) 0,3 0,5 0,79 1,79 1,77

      

    Typebetegnelse

     

    V393

     

    357

     

    AA

     

    AAA

     

    AAAA

     Elektrokemisk system
    Silver Oxide Silver Oxide Alkaline Alkaline Alkaline
     IEC standardbetegnelse
    SR754 SR1154 LR6 LR06 LR8D425
     Volt (V)
    1,55 1,55 1,5 1,5 1,5
     Diameter (mm)
    7,8 11,55 14 10 8,3
     Højde (mm)
    5,4 5,4 50,5 44,5 42,5
     Vægt (g)
    1,5 2,5 25 12,5 5

     

    Typebetegnelse

     

    9V

     

     CR2032

     Elektrokemisk system Alkaline Lithium
     IEC standardbetegnelse 6LR61 CR2032
     Volt (V) 9 3
     Diameter(mm) - 19,85
     Højde (mm) 47,5 3,05
     Vægt (g) 51 6
  • > Hvordan bortskaffer jeg nye som brugte batterier?

    Brugte batterier bør fjernes fra høreapparater omgående. Batterier må ikke smides i skraldespanden, men skal afleveres i en genbrugsbeholder til batterier af hensyn til miljøet. Disse findes fx på apoteket. Læs mere om, hvordan du skal forholde dig i din kommune på www.batteriindsamling.dk

  • > Er der nikkel i høreapparatbatterierne?

    Ja, der er meget små mængder af nikkel i de ydre metaldele på batteriet.

  • > Kan batteriet blive for tykt?

    Ja. Hvis det fx har været udsat for meget høje temperaturer. Fjern omgående batteriet fra høreapparatet og bortskaf det ved deponering i genbrugsbeholdere.

  • > Hvorfor lækker mit batteri med hvidt materiale?

    Dette kan ske, hvis batteriet er fuldstændig brugt op eller grundet en fejl i selve batteriet. Fjern omgående batteriet fra høreapparatet og bortskaf det ved deponering i genbrugsbeholdere.

  • > Hvordan skal jeg opbevare batterierne?

    Opbevar altid batterierne i den indpakning, de er leveret i. På den måde sikrer man bedst, at batterierne ikke aflader, at den forseglende tape ikke løsnes, og at batterierne kan ”ånde”. 

    Løst opbevarede batterier risikerer også at kortslutte, da begge poler er blottede, når de tages ud af den originale indpakning. Selv hvis batterierne ikke blandes med mønter og nøgler kan de, hvis opbevaret løst sammen, kortslutte hinanden.Vi anbefaler derfor ikke, at man har batterier løst i en lomme eller taske.

    Forsegl ikke batterierne yderligt. Tapen på batterierne er af en type, der holder batterierne friske og med nøjagtig den basisspænding, der er nødvendig for en hurtig opstart, når batteriet skal tages i brug. Får man forseglet batteriet for godt, risikerer man, at spændingen falder til under den af producent beskrevne basisspænding. Dette vil medføre, at det tager længere tid, inden batteriet yder sit maksimale. 

    Opbevar ikke brugte batterier i samme pakning som nye batterier. Det er en hyppig fejlkilde, at man let kommer til at tage et gammelt batteri ved skift.