introbanner-hvordanfarmanhoreapparat-1920x700

Hvordan får man høreapparater?

Det er en rigtig god idé at gøre noget ved sit høretab, så man kan få det fulde ud af livet igen. Her kan du læse, hvad du skal gøre, samt lære mere om hvilke muligheder, der er, for at få tilskud til høreapparater.

Det kan tage lang tid at erkende en hørenedsættelse. Desværre kan et ubehandlet høretab have meget stor indflydelse på vores liv. At leve med et ubehandlet høretab kan ofte føre til social isolation, og vi bliver trætte blot ved at prøve at leve vores liv på samme måde, som vi gjorde, da vi kunne høre.

Private høreklinikker

Hos en privat høreklinik skal du selv betale for undersøgelsen, høreapparater og for selve tilpasningen. Det offentlige giver dog et tilskud, hvis du gør brug af den private ordning. 

I 2018 er det offentlige tilskud til høreapparater købt hos en godkendt privat høreapparatforhandler 4.108 kr. for det ene øre og 2.369 kr. for det andet øre. Tilskuddet udbetales hvert fjerde år og pristalsreguleres hvert år. Tilskuddet gives til personer over 18 år og ydes uden hensyn til din indkomst. Det omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service, garanti og moms.

Betingelsen for at få tilskud er en henvisning fra en ørelæge. Du kan indhente henvisningen enten før eller efter dit første besøg på klinikken. Hvis du allerede har høreapparater, kan du få nyt tilskud hvert fjerde år. Høreklinikken sørger for at søge nyt tilskud for dig.

Hvis du er medlem af Ældre Sagen, er der desuden fordele ved at købe Oticon høreapparater hos én af de mange Oticon certificerede privatforhandlere. Se fordelene her.
Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, giver de også et tilskud til køb af høreapparater.

Som regel er der kort ventetid hos de private høreklinikker.

Find din nærmeste høreklinik

Offentlige høreklinikker

Det er gratis at få høreapparater via en offentlig høreklinik. Når du får dit høreapparat udleveret på en offentlig audiologisk afdeling, er det et udlån. Det skal derfor afleveres tilbage, når du ikke længere bruger det – fx hvis du får et nyt apparat.

Hvis du endnu ikke har høreapparater, skal du først kontakte en ørelæge for at kunne få en henvisning til den videre behandling hos en offentlig høreklinik. Det kræver ingen henvisning fra egen læge at komme til ørelæge. Hvis du allerede har høreapparater, behøver du ikke gå til ørelægen først, men kan henvende dig direkte på klinikken. Dog skal der være gået fire år, fra du har fået udleveret dine nuværende høreapparater, til du kan få nye.

Der kan være ventetid til behandling på de offentlige afdelinger. Du kan finde de forventede ventetider her (Vælg ”Øre/næse/hals” under ”Behandlingsområde” og ”Udlevering af høreapparat” under ”Behandling”).

Ligesom hos det private bør du gøre dig nogle overvejelser om behov, erfaringer og forventninger forud for besøget.

dk_textimagespot_forberedelse_904x695

Den første konsultation

Inden du møder op på den høreklinikken, skal du forberede dig på at kunne fortælle om dit høretab - fx hvornår du har et problem, og hvornår du har brug for at “høre godt”. Du kan evt. bruge vejledningen her til at forberede dig.

Overvej også hvilken type høreapparat, du kunne tænke dig, samt hvilke funktioner, du ønsker høreapparatet skal have. For mange kan der også være behov for hjælpemidler såsom tilbehør til mobil, telefon og tv.

På høreklinikken vil hørespecialisten spørge til dine erfaringer, ønsker og behov samt foretage en høretest. Høretesten resulterer i en hørekurve, også kaldet et audiogram. Dette danner grundlaget for valget af høreapparat sammen med de informationer, du selv har gjort opmærksom på.

Gode råd til din første konsultation

tis-sadanfarmanhorekort-382x382

Tilpasning af høreapparatet

Uanset om du får dit høreapparat i det offentlige eller hos en privat forhandler, går der lidt tid fra den første undersøgelse, til du får udleveret høreapparaterne. Apparaterne skal indstilles, og du skal have instruktion i betjeningen. Det er derudover normalt, at der er behov for en finjustering, når du har brugt høreapparaterne et stykke tid.

Få gode råd til din første tid som høreapparatbruger

  • Sådan fungerer vores hørelse

    Vi hører med hjernen – ikke med ørene. Lær at forstå den normale høreproces

  • Sådan får du hjælp

    Hvad du kan gøre ved mistanke om høretab, og om processen med at finde den rigtige løsning

  • Tinnitus

    Hvad er tinnitus, hvorfor får man det, og hvad man kan gøre for at lindre symptomerne

  • Find en høreklinik

    En hørespecialist kan teste din hørelse og fastlægge en behandling, der passer dig