10. april 2026 - Læsetid: 5 minutter

2026

Oticon sætter en ny standard inden for pædiatrisk høreomsorg med Oticon Play SI™

Dette høreapparat, som indeholder anden generations AI, er designet til at få alle øjeblikke til at funkle for børn med høretab.

 

Smørum, Danmark – den 4. april, 2026. Oticon introducer Oticon Play SI™ det eneste pædiatriske høreapparat med anden generations AI lydprocessering, 4D sensorteknologiog næste generations konnektivitet. Dette tager pædiatrisk høreomsorg op på et nyt niveau, og giver børn mulighed for at være med til det hele.

 

Børn med høretab har brug for høreapparater, der støtter deres udvikling og giver dem mulighed for at være med, selv i vanskelige lyttemiljøer fx et støjende klasseværelse eller på legepladsen. De har brug for et robust høreapparat, med mulighed for individualisering, lang batterilevetid og konnektivitet, der gør det muligt for dem at få forbindelse til deres digitale verden.

Baseret på Oticons mest avanceret lydprocesseringsteknologi

Oticon Play SI indeholder Oticons anden generations AI lydprocessering, der er trænet med millioner af lydbilleder for at give børn adgang til en mere klar og naturlig lyd i alle situationer. Med en mere avanceret støjdæmpning på op til 12 dB leverer Oticon Play SI også et bredere spektrum af lyde med en udvidet frekvensbåndbredde fra 80 Hz op til 10.000 Hz.

4D hensigtsbaserede sensorer gør det nemmere for børn at deltage

Baseret på indsigter om menneskers kommunikationsadfærd bruger Oticon Play SI 4D hensigtsbaserede sensorer for at forstå og reagere på barnets lyttebehov med det samme. Sensorerne gør det muligt for høreapparatet at genkende, når barnets lyttebehov ændrer sig og tilpasser sig derefter.1 Ny evidens fra Boys Town National Research Hospital viser, at aktivering af 4D sensorteknologien for tweens og teenagere med høretab (12-18 år) fører til, at sætningsgenkendelse blev forbedret for 50 % af deltagerne, og lytteanstrengelsen blev reduceret for 77 % af deltagerne.2

“Oticon Play SI forbedrer ikke kun adgangen til lyd; det understøtter vigtige udviklingsmæssige milepæle. Hørelsen hos børn er fundamentet for sprog, læring og deres sociale samspil. Når de kan høre tydeligt i komplekse lydmiljøer, er de bedre i stand til at opbygge deres ordforråd, følge med i undervisningen og tage del i fællesskabet. For børn og unge er streaming lige så vigtigt. Det giver dem mulighed for at være socialt forbundet, lytte til musik og tage del i undervisningen uden begrænsninger. Oticon Play SI giver børn og unge mulighed for at trives i alle livets aspekter”, siger David Gordey, Director of Pediatric Audiology and Research hos Oticon.


Loading component...

Loading component...

Loading component...

Loading component...