Derfor er børns hørelse vigtig

Vores sprog udvikles lige fra det øjeblik, vi bliver født. Så jo hurtigere et høretab opdages og behandles, desto bedre. Kombinationen af din støtte og de bedste høreapparater, værktøjer og teknikker skaber en bedre fremtid for dit barn.

Vigtigheden af lyd

Sprog læres ved stimulering af tale. Børn opfanger ord, som de hører i deres omgivelser. Men sprogudvikling er ikke det eneste, der afhænger af dit barns evne til at høre. Barnets lytteevner påvirker desuden evnen til at lære at læse og skrive, og de påvirker også i høj grad de sociale kompetencer.

For at udvikle talesproget skal barnet være i stand til tydeligt at høre udtale samt at høre sig selv. Hvis dit barn lider af høretab, vil den grundlæggende sprogudvikling ofte blive forsinket. Efterhånden som børnene bliver ældre, bliver de mødt af en række udfordringer på forskellige stadier gennem årene - fra den tidlige barndom gennem skoleårene og fremefter. Høretabet vil påvirke deres liv forskelligt i overgangen fra de trygge rammer i hjemmet til at stå på egne ben i udfordrende omgivelser som i skolen, til sport og andre fritidsaktiviteter.

Hjernen skal stimuleres

Selvom høretabet sker i ørene, ses den egentlige effekt i hjernen. Det er hjernens auditive centre, der giver lyden mening, så hjernens strukturer skal stimuleres for at kunne udvikle sig. Ørerne modtager lyde og sender signaler til hjernen, hvor de behandles, så de giver mening. 

Oticons høreapparater med den unikke BrainHearing™-teknologi fokuserer på at give dit barns hjerne de klarest mulige signaler for at få det meste ud af hørelsen.

Høreapparater med BrainHearing™-teknologi – understøtter dit barns sprogudvikling.

Hjernen udvikler sig hele tiden

Mange forældre forventer, at høreapparater vil kunne give barnet sin hørelse tilbage. Desværre er dette ikke tilfældet. Men de kan hjælpe til at forbedre børns livskvalitet, og de er vigtige for indlæringen. Med nutidens teknologi kan børn få høreapparater allerede indenfor de første vigtige uger efter fødslen.

Vi lærer, så længe vi lever. Fra det øjeblik vi bliver født, lærer vi ved at se og efterligne vores forældre, familie og venner. Senere hen fortsætter vi med at lære – i skolen, på arbejdet og i fritiden. Børn med høretab kan have en livsstil, der er ligeså aktiv og produktiv som andre børns. De har bare brug for yderligere støtte ved indlæringen.

Det første forsøg på at bruge høreapparater
For at børn skal kunne udvikle et fuldstændigt, rigt mundtligt sprog, skal de kunne rette opmærksomheden mod talelydene omkring dem. Det er yderst vigtigt at være i stand til at høre så meget som muligt, mens man er vågen. Ligesom du har brug for lys til at kunne bevæge dig sikkert omkring og til helt at forstå og nyde de aktiviteter, der foregår omkring dig, har dit barn brug for høreapparater for at få det meste ud af sine omgivelser og fremme sin sprogudvikling.

Støtter hjernen i at udvikle sig
Selv børn med kun lidt hørelse kan nyde fordel af høreapparater, fordi den forstærkede lyd frembringer stimulering og fremmer væksten af hjernens auditive områder. Denne struktur af hjernen udvikles bedst og bliver mest forbunden, mens barnet er meget ungt. Ofte firedobles barnets ordforråd mellem det første og andet leveår. Derfor er det vigtigt at få høreapparater så tidligt som muligt.

Tydelig kommunikation

Børn med høretab skal befinde sig tæt på taleren for at kunne opfange og forstå, hvad der bliver sagt. Du kan støtte dit barn i hverdagssituationer og hjælpe barnet til at forstå og udvikle sine taleevner ved at huske nogle enkle regler.

Kommunikation er mere end blot talesprog. Vi bruger vores hænder, kropssprog og ansigtsudtryk. Det er nødvendigt at gøre en stor indsats, for at dit barn kan blive ved med at høre. Så sørg for at være meget klar i din kommunikation og hav de tre nedenstående regler i baghovedet. Du kan også dele kommunikationsrådene med dit barn. Med lærerens hjælp kan barnet også bruge dem til håndtere sit høretab i skolen.

  • Dit ansigt skal altid være synligt 

    Hvis dit ansigt er godt oplyst, er det lettere at se dine ansigtsudtryk og mundaflæse. Undgå at hvile hovedet på hænderne eller gemme dig bag en avis, når du taler.

  • Tal tydeligt

    Tal tydeligt og med normal hastighed - husk, at du ikke behøver at råbe. Hvis dit barn ikke forstår dig, så forsøg hellere at omformulere sætningen i stedet for blot at gentage, hvad du sagde.

  • avoid-background-noise

    Undgå baggrundsstøj

    Prøv at undgå baggrundsstøj, mens du taler. Sluk for fjernsynet og luk åbne vinduer. Stil dig tættere på barnet, så din stemme er højere, eller prøv at finde et mere stille sted.

Andre kommunikationsmetoder

For nogle vil det være relevant at kontakte en talepædagog eller at lære andre kommunikationsteknikker. Disse teknikker omfatter mundaflæsning, tydelig tale, tegnstøttet kommunikation samt tegnsprog. Læs mere herom i vores Support-afsnit.

  • Små børn (0-3 år)

    Hvis dit barn lider af høretab, er det altafgørende, at det behandles så tidligt som muligt.

  • Børn i førskolealderen (3-6 år)

    Udvikling af sociale kompetencer i en støjende daginstitution eller på legepladsen kan være en udfordring med et høretab.

  • Skolebarn (6-12 år)

    Klasseværelset udgør et udfordrende lyttemiljø. Få mere at vide om løsninger, og om hvordan du kan støtte dit barn.

  • Teenager til voksen (12+)

    Løsninger til teenagere og unge voksne, samt hvordan du som forælder kan give den bedste støtte.