Høreapparat-teknologi

Høreapparat-teknologi

I alle høreapparater kommer lyden ind gennem en mikrofon. Derefter behandles og forstærkes signalet for til sidst at blive sendt videre til en modtager (højttaler). Modtageren sender så udgangssignalet enten direkte til brugerens øregang, via en slange til en øreprop og ind i øregangen eller via en tynd slange til en modtager placeret direkte i øret.

Lyden kan behandles på to måder: analogt og digitalt.

Analog lydbehandling
I analoge apparater omsættes lyden til et elektrisk signal af en mikrofon.  Analog lyd er som at tage en fotokopi – lyden registreres, og man får et overordnet billede. Men den reelle behandling er som at tage en kopi af fotokopien – det kan kun gøres i et vist omfang, fordi det originale aftryk forringes.

Digital lydbehandling
I et digitalt høreapparat konverteres lydsignalet til cifre (0, 1), som behandles i høreapparatet og derefter konverteres tilbage til et analogt lydsignal for brugeren. Et digitalt signal kan gentages uendeligt, uden at det påvirker kvaliteten. Det er som at lave kopier af et scannet billede: hver eneste kopi er en perfekt gengivelse af originalen.

Trådløs kommunikation
Oticons RISE-arkitektur repræsenterer et paradigmeskift inden for høreapparatindustrien: det giver mulighed for trådløs opkobling og bredbånds- og højhastighedskommunikation mellem høreapparater. Med RISE kan to høreapparater kommunikere og foretage binaural signalbehandling, så de kan arbejde sammen som én centralenhed. Denne adfærd, som i stor udstrækning ligner hjernens, giver et mere autentisk lytteperspektiv. Udover at skubbe grænserne for, hvordan høreapparater behandler lyd, gør RISE det muligt for mennesker at opkoble sig til en række elektroniske Bluetooth-produkter såsom mobiltelefoner, mp3-afspillere osv.