Personlig og faglig udvikling
Vores medarbejderes personlige og faglige udvikling er en af forudsætningerne for, at Oticon også i fremtiden kan skabe og producere kvalitetsløsninger. Vi ser udvikling som noget, der sker i et samspil mellem mennesker, og det har vi indrettet vores organisation og fysiske arbejdsmiljø efter.
Størstedelen af udviklingen sker i samspil med kompetente kolleger omkring spændende og udfordrende arbejdsopgaver i hverdagen. Vi sidder i et åbent kontormiljø, som lægger op til en fri og konstruktiv dialog omkring problemer og udfordringer. Det kræver respekt for andres arbejdsområder, men er også fagligt berigende.
Jobskift internt i organisationen
I Oticon er det frem for alt dine evner og dit talent, der er afgørende for de opgaver, du løser. Vi ser på personen og i mindre grad på den formelle uddannelsesbaggrund. En vigtig del af en personlig og faglig udvikling er at forfølge sine særlige talenter og interesser. Derfor gør vi en dyd ud af at tilbyde skift internt i organisationen, når det er efterspurgt, som fx når en medarbejder rykker fra mekanisk udvikling til IT, og en anden rykker fra IT til Human Resources.
Åben dialog
I Oticon er åben og konstruktiv dialog særdeles vigtig. Daglig dialog og god kontakt med din leder er en af hjørnestenene i et godt personligt og fagligt udviklingsforløb hos os. Den tætte kontakt til din leder skal sikre, at dine interesser og ambitioner styrkes i tråd med de forretningsmæssige behov. Vi mener, at det er vigtigt, at denne dialog er løbende og i trit med de aktuelle behov og ønsker.
Ud over den daglige kontakt afholder vi medarbejderudviklingssamtaler én gang om året. Det er en struktureret og velforberedt dialog om de faglige, de kollegiale og de personlige aspekter i arbejdet. Det er en samtale, som stiller krav til både leder og medarbejder. Man skal dels samle op på det forgangne år, og dels få perspektiv på arbejdet og lægge planer for fremtiden.
Let's hear your potential

Læs hvad vores medarbejdere har at fortælle om, hvordan det er at arbejde i Oticon.